Som bekendt har regeringen med støtte fra DF vedtaget et lovforslag om et vildsvinehegn langs den dansk-tyske grænse. Begrundelsen er frygt for, at vildsvin skal indvandre og bringe den frygtede sygdom afrikansk svinepest til landet med stor risiko for de danske svinehold og eksporten af svinekød. Dette har naturligvis ikke direkte noget med ulven at gøre… og så alligevel. Hvis det vitterligt er korrekt, som lovforslaget påstår, og det pågældende hegn vil kunne holde vildsvin ude, så vil det også i væsentligt omfang begrænse den frie faunapassage for mange andre arter også, herunder truede bilag IV arter som ulven. Dette kan Ulvetid naturligvis ikke sidde overhørig. Derfor har vi i dag sendt et høringssvar til Naturstyrelsen, som fraråder etableringen af hegnet.
Du kan læse høringssvaret her: Høringssvar til Vildsvinehegn