Åbent brev til Vildtforvaltningsrådet:

Denne henvendelse er d. 28. juli 2019 sendt til:

Jan Eriksen (formand)

Henrik Bertelsen, Landbrug & Fødevarer (næstformand)

Frederik Lüttichau, Landbrug & Fødevarer

Egon Østergaard, Dansk Ornitologisk Forening

Birgitte Heje Larsen, Dyrenes Beskyttelse

Flemming Torp, Friluftsrådet

Niels Iuel Reventlow, Dansk Skovforening

Claus Lind Christensen, Danmarks Jægerforbund

Ella Maria Bisschop-Larsen, Danmarks Naturfredningsforening

Samt i kopi til

Miljøminister Lea Wermelin

Foreningen Ulvetid har med interesse læst ” Udkast til referat fra for møde i Vildtforvaltningsrådet torsdag d. 28. marts 2019 kl. 10-14.30 i mødesal C, Slotholmsgade 12, 1216 København K”. Vi har ikke været i stand til at finde det endelige referat. Vi kan se der efterfølgende er fremsendt DAGSORDEN FOR VILDTFORVALTNINGSRÅDSMØDET D. 20/6-19, Miljøstyrelsen, Tolderlundsvej 5, 5000 Odense C, kl 10 – 14.30. Vi har dog ikke været i stand til at finde hverken udkast eller endeligt referat fra dette møde. Nedenstående er derfor baseret på disse to dokumenter.

Vi har specielt hæftet os ved Punkt 5, som omhandler forvaltning af ulven i Danmark i ovennævnte udkast. Samt UDKAST TIL PROBLEMFORMULERING – TIL FORVALTNING AF ULV I DANMARK. I Sidstnævnte dokument.

Vi mener flere af de refererede kommentarer lægger op til en lempelse af adgangen til regulering af det, der benævnes ”problemulv”. Ordet ”afskydning” er rent faktisk nævnt.

Det fremgår af referatet at Maria Bisschop-Larsen nævner Habitatdirektivets Artikel 16. Det er netop den Artikel der er interessant i forbindelse med en eventuel tilladelse til at regulere en ulv.

Den første del af Artikl 16 lyder:

  1. Hvis der ikke findes nogen anden brugbar løsning, og fravigelsen ikke hindrer opretholdelse af den pågældende bestands bevaringsstatus i dens naturlige udbredelsesområde, kan medlemsstaterne fravige bestemmelserne i artikel 12, 13, 14 og 15, litra a) og b):
  2. a) for at beskytte vilde dyr og planter og bevare naturtyperne
  3. b) for at forhindre alvorlig skade navnlig på afgrøder, besætning, skove, fiskeri, vand og andre former for ejendom.

I forbindelse med problematikken om ulveangreb på husdyr kan en eventuel regulering af ulven kun tages i anvendelse ” Hvis der ikke findes nogen anden brugbar løsning” ifølge Artikel 16

I Danmark er der kun en god håndfuld husdyrholdere der anvender de såkaldte ulveafvisende hegn og endnu færre der benytter sig af vogterdyr.

I samtlige tilfælde hvor husdyr er dræbt at ulv i Danmark, er det sket bag hegn der ikke var ulveafvisende eller bag ulveafvisende hegn der ikke var i orden. Med andre ord er der ikke dræbt et eneste husdyr i Danmark, som gik bag et funktionsdygtigt ulveafvisende hegn.

Vi stiller os undrende overfor formuleringen” Eftersom der er væsentlige usikkerheder omkring hastighed af tilvæksten i bestanden, dens habitueringsrisiko og effekter af mulige afværgeforanstaltninger, skal planen være adaptiv med årlig opfølgning og justering af tiltag.” Det er naturligvis rigtigt at hastigheden i tilvæksten af ulve i Danmark er usikker. Men effekten at afværgeforanstaltninger er dokumenteret i vores nabolande Sverige og Tyskland. Når Vildtforvaltningsrådet skriver der er usikkerhed om effekten af afværgeforanstaltninger, virker det som om de erfaringer der er gjort i Sverige og Tyskland, og til dels herhjemme bliver tilsidesat.

Så længe husdyrholderne ikke sikre sig optimalt, er betingelsen ”Hvis der ikke findes nogen anden brugbar løsning” ikke opfyldt. Hvorfor en eventuel tilladelse til at regulere ulven, vil være i strid med habitatdirektivet, idet problemet så ikke er forsøgt løst med relevante afværgeforanstaltninger først

På den baggrund mener vi det er yderst relevant at der stilles krav til husdyrholdere om selv at beskytte husdyrene med ulveafvisende hegn og, eller vogterdyr, før der kan gives tilladelse til at regulere en ulv, som gentagende gange har taget husdyr.

Med venlig hilsen

Ole Pedersen, talsmand for Foreningen Ulvetid