Kære Ole Pedersen

Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen har bedt mig takke for og besvare din e-mail af 26. maj 2018 om det åbne brev til ministeren fra Ulvefrit Danmark af 17. maj 2018.

Vedhæftet er ministerens svar af 14. juni 2018 på det åbne brev fra Ulvefrit Danmark.

Miljø- og Fødevareministeriets forvaltning af ulv tager udgangspunkt i den faktuelle viden, som ministeriet bl.a. får fra forskerne, Naturstyrelsens ulvekonsulenter, der behandler sager om husdyr nedlagt af ulv, samt fra vores europæiske nabolande.

Miljøstyrelsen har pr. 1. november 2017 indgået aftale med Aarhus Universitet og Naturhistorisk Museum, Aarhus, om overvågning af ulve. Overvågningen skal give myndighederne et endnu bedre grundlag at forvalte ud fra.

Miljø- og Fødevareministeriet kan oplyse, at den centraleuropæiske ulvebestand er analyseret og fundet at være en ren ulvebestand.

Med venlig hilsen

Susanne Mikkelsen
Chefkonsulent
sumik@mfvm.dk