Åbent brev til Miljøminister Lea Wermelin
Kr. Hyllinge d. 13.05.2020
Kære Lea Wermelin
Jeg har nu set, det samråd Pia Kjærsgaard havde indkaldt dig til, i forbindelse med ulve i Danmark. Jeg skriver til dig, idet der er flere ting der bliver sagt i samrådet, som ganske enkelt ikke er rigtigt.
Det bliver blandt andet sagt et utal af gange af både dig, og de øvrige deltagere i samrådet at:
”Danmark er for lille til ulve”
Vi har for nuværende 12 ulve i landet, det må være bevis nok for der er plads, ellers var de her ikke. Forskerne på Naturhistorisk Museum og DCE, som MST og NST bruger til at rådgive omkring ulvene siger, der rent biologisk er plads til ca. 100 ulve i Danmark. Det er kun et spørgsmål om der er politisk vilje til at have dem.
Det er problematisk at politikere fremstiller deres egen holdning til ulve i Danmark, som faktuel viden.
Et andet emne der blev diskuteret i flere omgange, er folks frygt for ulven. Vi er enige om frygten skal tages alvorligt, men det ikke ulvens skyld at folk er bange for den.
Det skyldes i høj grad, at politikere i skøn forening med medierne er med til at holde frygten i live. Hvis politikere og medier forholdt sig til fakta og informerede i overensstemmelse hermed og talte problemet ned i stedet for at puste til ilden, var der måske en mulighed for at minimere problemet, og ikke skabe unødig frygt.
En sidste ting jeg vil fokusere på, er debatten om husdyr.
Som du selv siger i udsendelsen, har der til dato ikke været angreb på husdyr der gik bag et velfungerende ulvesikret hegn i Danmark.
Jørgen Blazejewicz fra Storålam, som Pia Kjærsgaard besøgte på sin tur til fåreavlerne i Jylland, har mistet mere end 200 får til ulven. Det er der desværre en god grund til. Mange af de får, og de shetlandsponyer han har mistet til ulven, gik på et areal hvor der på en strækning af 150-200 meter bogstavelig talt INTET hegn er. Det eneste der adskilte ulvene fra fårene, var Råsted lilleå.
Ulvene, som er gode svømmere, jager krondyr på den modsatte side af åen. Ulve er opportunister, de tager hvad der byder sig. Man kan derfor ikke klandre ulvene for at tage et nemt bytte, som er helt ubeskyttet.
Der mangler i høj grad fokus på de mange hegn der er i en elendig forfatning, samt det faktum at en del husdyr er taget af ulven gik på et areal der stod helt åbent.
Fakta er en mangelvare i ulvedebatten. Det er ikke rimeligt i forhold til ulven og problematisk i forhold til demokratiet, når politikere søger information selektivt i forhold til egne interesser, og undlader at forholde sig til fakta.
Med venlig hilsen
Ole Pedersen
Formand i foreningen Ulvetid
Du kan læse Miljøminister Lea Wermelins svar her: Miljøminister Lea Wermelins svar på din henvendelse af 13. maj 2020
Ovenstående svar var unægtelig noget tamt, hvorfor vi skrev tilbage. Vi fik ikke svar på den henvendelse, som du kan læse herunder:
Det er et fantastisk system vi har i Danmark. Alle kan komme i kontakt med ministeren, eller i det mindste ministeriet, og få et svar på en konkret henvendelse.
I forbindelse med ulveproblematikken i Danmark, lander de fleste henvendelser om ulve nok hos miljøministeren.
At der formodentlig er mange der skriver om alt muligt er der nok ikke tvivl om. Det vil derfor være en noget uoverkommelig opgave for ministeren at svare personligt på dem alle.
Omvendt må man sige at det fantastiske system falder noget til jorden, når vi sender et åbent brev til ministeren omkring en meget konkret problematik i forbindelse med Pia Kjærsgaards indkaldelse af Miljøministeren til samråd. Et møde der glimrede ved at ingen af deltagerne anede noget om ulve. Pia udtalte faktisk selv at hun ikke ved noget om ulve. Der blev sagt så meget sludder at det skreg til himlen.
Det fik os (Foreningen Ulvetid) til at skrive et åbent brev til ministeren. I dag fik jeg/vi så svar fra ministeren. Et svar som overhovedet ikke havde noget med de problematikker, vi havde rejst i vores brev at gøre.
Svaret har vi set før. Det er naturligvis bekvemt at have et standardbrev med nogle generelle holdninger liggende i skuffen, og sende til alle der henvender sig i ulvespørgsmål og det, uanset hvad henvendelsen om ulvene handler om. Men det giver unægtelig ikke en ret god kommunikation borgere/foreninger og myndighederne imellem.
Herunder kan vores henvendelse til ministeren ses, og efterfølgende ses ministerens svar på henvendelsen.
Som vi ser det svarer, eller forholder ministeren sig ikke til noget som helst i vores brev, selv om det er grundlæggende problematikker i ulvedebatten.