ULVETID HAR FÅET EU’S OMBUDSMAND TIL AT ÅBNE EN SAG MOD EU-KOMMISSIONEN FOR DERRES LANGSOMMELIGHED I FORBINDELSE MED SAGEN MOD SVENSKERNES ULOVLIGE LICENSJAGT.
Den oprindelige sag der er startet i 2010, og har nu varet over 12 år, er stadig ikke afsluttet. Det har kostet en masse svenske ulve livet.
Ulvetid har to gange klaget til kommissionen over Sveriges ulovlige licensjagt. Begge gange har de meddelt at de vil henlægge vores klage, da de stadig behandlede sagen fra 2010.
Ulvetid mener det er uacceptabelt at en sag kan få lov at trække ud i så mange år. Vi har derfor klaget til EU’s ombudsmand, som nu har besluttet at åbne en sag mod kommissionen. Der bliver formodentlig afholdt møde mellem Kommissionen og ombudsmanden i denne måned. Vi venter i spænding på hvordan mødet falder ud.
De svenske ulve er indavlet på bror/søsterniveau, og bestanden er derfor meget skrøbelig. Rent faktisk så skrøbelig, at den svenske professor i populationsgenetik, ved Stockholms universitet, Linda Laikre, under et foredrag i Stockholm, som Helle og jeg overværede, udtalte at hvis der ikke sker ændringer i Sveriges ulveforvaltning, vil der sandsynligvis ikke være ulve i Sverige om 10-20 år