Ulvene i Danmark er forsat beskyttet, selv om de kommer i gunstig bevaringsstatus
Foreningen Ulvetid er blevet opmærksomme på, at DCE den 21. september 2023 har udsendt notatet ”Vurdering af nuværende og fremtidig bestandsstatus for ulv i Danmark”.
Notatet har skabt en del debat og bekymring, idet det kan læses i notatet, at MPV (Minimum Viable Population) som er ”lavest mulige levedygtige population” angives at være helt ned til 40 individer.
I afsnit 1 ”Indledning” angives Miljøstyrelsens begrundelse for den ønskede vurdering. Det fremgår blandt andet, at Miljøstyrelsen ønsker en vurdering af, hvornår ulven i Danmark er i gunstig bevaringsstatus.
Ved et møde d. 22. august mellem MST og DCE om notatets specifikke indhold, blev det aftalt hvilke vurderinger af biologiske parametre, der skulle ligge til grund for vurdering af kriterier for gunstig bevaringsstatus. Ligeledes blev det aftalt, at notatet skulle indeholde forslag til kriterier for vurdering af den lavest mulige levedygtige bestandsstørrelse i Danmark.
Vi vil derfor henlede opmærksomheden på bestemmelserne i Habitatdirektivet.
Som bekendt er der allerede i dag er mulighed for at give reguleringstilladelse under visse betingelser; for eksempel hvis en enkelt eller nogle få individer udviser manglende skyhed overfor mennesker eller gentagne gange angriber husdyr, som befinder sig bag et funktionsdygtigt ulveafvisende hegn eller vogtes af egnede hunde.
Ifølge ”Vejledning om streng beskyttelse af dyrearter af fællesskabsbetydning i henhold til habitatdirektivet” (2021/C 496/01) punkt (2-19) fremgår, at ”den beskyttelse, som den nævnte bestemmelse giver, ikke ophører med at finde anvendelse på de arter, der har opnået en gunstig bevaringsstatus”. Dette fremgår ligeledes af EU-sag C473/19 og C-474/19 Præmis 57.
Med andre ord er ulven stadig totalfredet i Danmark, uanset om bestanden har opnået en gunstig bevaringsstatus eller ej.
Man kunne få den tanke, at Miljøstyrelsen skeler til Sverige, hvor man i en årrække siden 2010 jævnligt har tilladt bestandsregulerende jagt i form af ”Licensjakt”. Dette har medført, at EU-kommissionen har bedt Sverige forklare denne praksis.
I henhold til et uddrag af et referat fra et møde mellem Den Europæiske Ombudsmands undersøgelsesteam og repræsentanter fra EU-kommissionen*, betragtes den svenske praksis som uforenelig med gældende EU-regler. Det må således forventes kun at være et spørgsmål om tid før Kommissionen griber ind og stopper den svenske enegang med licensjagt på et totalfredet dyr.
Miljøstyrelsens interesse for den “lavest mulige levedygtige bestand” virker særdeles foruroligende. Foreningen Ulvetid kan ikke sige sig fri for en mistanke om, at når Miljøstyrelsen interesserer sig for, hvor lav en ulvebestand kan være uden at være direkte udryddelsestruet, handler det om, at man ønsker at undersøge, om det indenfor habitatdirektivets rammer vil være muligt at regulere den danske ulvebestand.
Den ”lavest mulige levedygtige bestand” er imidlertid ikke et begreb, som genfindes i habitatdirektivet. Her anvendes alene begrebet ”gunstig bevaringsstatus” som mål for en given bestands bevaringsmæssige status. Spørgsmålet om, hvor få individer bestanden kan overleve med, er således alene af akademisk betydning.
Da spørgsmålet imidlertid indgår i den bestilte undersøgelse fra DCE, har forskerne fremsat et bud på ”lavest mulige levedygtige bestand”.
Med adskillige forbehold vurderes den laveste mulige demografiske levedygtige ulvebestand i Danmark til at være mellem 40 og 100, afhængig af fremtidige ydre påvirkninger.
Ud fra forsigtighedsprincippet, som er fastsat i artikel 191 i traktaten, vurderer forskerne, at den mindste levedygtige bestand bør sættes til 100 individer.
Som tidligere skrevet ophører fredningen af ulvene ikke, selv om bestanden opnår gunstig bevaringsstatus. En bestand i gunstig bevaringsstatus giver myndighederne mulighed for at fjerne enkeltindivider, som giver anledning til problemer (en såkaldt ”problemulv”), under forudsætning af at der ikke findes nogen anden brugbar løsning.
Gunstig bevaringsstatus er derimod IKKE et bestandsloft og giver i henhold til habitatdirektivets bestemmelser IKKE mulighed for bestandsregulering.
Som det fremgår af DCE’s notat, side 5, formerer ulvepopulationer der ikke bestandsreguleres sig ikke uhæmmet: Ifølge forskerne har ”Antallet af ulvepar og ulveflokke i bestandens kerneområde i Brandenburg og Sachsen i de seneste år stabiliseret sig” Det viser, at når bestanden har nået områdets bæreevne, vil populationen stabiliseres og ikke længere stige. Der er intet, der taler for, at det skulle forholde sig anderledes i Danmark.
Under henvisning til ovenstående vedlægges anmodning om aktindsigt.
Vedhæftet:
1 Anmodning om aktindsigt
2 *Afgørelse af Ulvetids klage om den tid det har taget for Europa-kommissionen at færdiggøre sin traktatbrudsundersøgelse om ulvejagt i Sverige (163/2023/PB) (Se side 5)
Med venlig hilsen
Ole Pedersen
Formand
Foreningen Ulvetid
Maglemosen 1 – 4070 Kr. Hyllinge – Danmark
Tlf.: + 45 60613739
Mail: formand@ulvetid.dk
Hjemmeside: www.ulvetid.dk
Ulv i Danmark – Naturligvis