En ulv dræbte ”den forkerte” pony.
Ursula blev sur, så nu skal Europas 20.000 ulve betale prisen. Nedenstående er redegørelse for hvordan sagen overordnet vil/kan forløbe. Detaljer er udeladt, eksempelvis vil sagen formodentlig blive behandlet af en af Ministerrådets arbejdsgrupper, som består af embedsmænd og efterfølgende coreper, som består af ambassadører.
Kommissionen med von der Leyen i spidsen har et ønske om at få ulvens fredningsstatus nedgraderet i Habitatdirektivet fra bilag IV til bilag V.
Da EU har ratificeret Bern Konventionen, hvor ulven er listet i Appendix II, som svarer til beskyttelsen under Habitatdirektivets bilag IV, er det IKKE muligt for von der Leyen og kommissionen at nedgradere ulven i Habitatdirektivet, medmindre den nedgraderes fra Appendix II til Appendix III i Bern Konventionen først.
Når der er afstemning i Bern Konventionen, er det efter princippet, et land – en stemme. EU-kommissionen råder over de 27 EU-landes stemmer i det omfang landene ikke selv afgiver stemme.
Ca. 50 lande har ratificeret Bern konventionen, Derfor har EU en stor indflydelse på afstemninger i Bern Konventionen
Von der Leyen og kommissionen har nu, formodentlig som konsekvens af hendes ponys skæbne, foreslået ulven nedgraderet i Bern Konventionen – et forslag som Schweiz fremsatte ved Den Stående Komites 42. møde i Bern konventionen, i december 2022. EU- kommissionen nedstemte selv samme forslag, som de nu efter et år, og en 180 graders vending selv vil forsøge at få gennemført. Noget tyder på at Ursula von der Leyen har smidt Miljøkommissær Virginijus Sinkevičius under bussen. Han har sandsynligvis fået et tilbud han ikke kunne sige nej til.
Fase 1
Hvis EU-kommissionen ønsker at foreslå en nedgradering af ulven i Bern Konventionen kræver det, at der er kvalificeret flertal for det i EU’s Ministerråd.
Kvalificeret flertal betyder at mindst 55% af EU’s medlemslande stemmer for forslaget OG at disse landes befolkningsandel udgør mindst 65% af EU’s befolkning.
Hvis et land undlader at stemme tæller det for et NEJ til forslaget.
Det er muligt for minimum 4 lande, med en befolkningsandel på mindst 35% af den samlede befolkning i de lande der deltager i afstemningen, at blokere for forslaget ”Blokerende mindretal”
Fase 2
Hvis Ministerrådet stemmer JA, kan EU-kommissionen foreslå at nedgradere ulvens beskyttelse ved Bern Konventionens møde i Den Stående Komite til december.
Afstemningen i Bern konventionen er efter princippet, et land -en stemme. EU-kommissionen råder dog over de 27 EU-landes stemmer, i det omfang landene ikke selv afgiver stemme. Bern konventionen har ca. 50 medlemmer, hvilket giver EU- kommissionen stor indflydelse på afstemninger i Bern Konventionen, da disse vedtages med mindst 2/3 af medlemmernes stemmer.
Desværre er det alt overvejende sandsynligt at forslaget vil blive godkendt i Bern konventionen. I så fald vil ulvens fredningsstatus i de lande der har ratificeret Bern konventionen, men som IKKE er medlem af EU, være ændret fra strengt beskyttet, til beskyttet. Altså flyttes ulven fra Appendix II til Appendix III
OBS Bern konventionen må ikke forveksles med Berner konventionen, som omhandler ”ophavsrettigheder”
Fase 3
Hvis ulvens fredningsstatus bliver ændret i Bern konventionen, kan von der Leyen og EU-kommissionen foreslå ulves fredningsstatus nedgraderet fra Strengt beskyttet (bilag IV) til Beskyttet (bilag V) i Habitatdirektivet.
Kommissionen vil derfor, med al sandsynlighed, fremkomme med et forslag til Ministerrådet, om nedgradering af ulvens fredningsstatus i EU, som så skal stemme om forslaget.
Da ulven er på bilag 4, vil det i henhold til Habitatdirektivets artikel 19 stk. 2 kræve enstemmighed i Ministerrådet at nedgradere ulvens fredning.
Der er altså lang vej endnu, før vi kan forvente at se en nedgradering af ulvens fredningsstatus. På grund af Ursula von der Leyens højst utraditionelle og, politisk set, udemokratiske opførsel, er der naturligvis en reel fare for det kan ske.
Der er dog lande der er modstander af forslaget, nogle lande, som eksempelvis Irland og Spanien, er stærkt imod forslaget.
Jeg håber inderligt at forslaget bliver nedstemt i fase 1, Det er meget kritisk for ulvene i EU hvis det ikke bliver stemt ned i fase 3. Ulve der lever på bilag V, lever et usikkert liv. Til trods for at der ikke må drives jagt på ulve på bilag V hvis de ikke er i gunstig bevaringsstatus, har det vist sig i praksis at det bliver tolket som fri jagt på ulve i de lande hvor ulven allerede nu er på bilag 5.
For yderligere information om hvordan ulves situation vil være i Danmark HVIS ulven nedgraderes i Habitatdirektivet kan du se: