Dette handler om den svenske licensjagt på ulve, som har stået på siden 2010, med nogle ”pauser” nogle få år.
Det handler også om svenske politikeres misbrug af videnskaben.
I denne artikel fra december 2014, som blev publiceret i verdens førende videnskabelige tidsskrift ”Nature”, og som er skrevet af professor Guillaume Chapron, redegør han for hvordan de svenske politikere misbruger og manipulerer i hans redegørelse.
https://www.nature.com/articles/516289a
Den svenske regering gav i 2012 Chapron 30 dage til at udfærdige en redegørelse for de svenske ulves levedygtighed.
Af årsager vi kun kan gisne om ville den svenske regering kun have redegørelsen på baggrund af den demografiske levedygtighed. Det vil altså sige ulvenes antal, sammensætning og fordeling inden for et bestemt geografisk område.
Chapron skriver i ovenstående artikl, at han udtrykkeligt – flere gange – har gjort de svenske politikere i regeringen opmærksom på, at hans redegørelse ikke kunne bruges som dokumentation i forhold til de svenske ulves bevaringsstatus. Han påpegede at der er forskel på en ulvepopulations levedygtighed og hvorvidt de er i gunstig bevaringsstatus (FCS), da antallet der betegner levedygtighed, er tæt på udryddelse.
Hertil kommer at Chapron ikke skulle vurdere ulvens indavlsgrad. Der som bekendt er en faktor der i høj grad er medvirkende til de svenske ulves ringe bevaringsstatus.
Artiklen omhandler de svenske regeringspolitikeres uredelighed, i og med de bliver ved med at påstå de havde videnskabeligt belæg for deres handlinger, til trods for at Chapron gang på gang gjorde opmærksom på at de misbrugte hans informationer.
En artikel som bør læses. Selv om der et mere end 10 år siden dette foregik, er det stadig aktuelt den dag i dag, da den svenske regering stadig bruger informationerne til at argumentere for licensjagt på ulve.
Det mærkelige er at den slags hændelser enten ikke kommer til EU-kommissionens kendskab, eller bliver ignoreret af kommissionen.