Der falder dom i (Sag C601/22) d. 11. juli. Dommen vil få stor betydning for ulvene i Europa.
(Sag C-601/22)
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Landesverwaltungsgericht Tirol (Østrig) den 19. september 2022 – Umweltverband WWF Österreich m.fl. mod Tiroler Landesregierung
Landesverwaltungsgericht Tirol (Østrig) har bedt EU-domstolen (CJEU) om at tage stilling til i alt 4 præjudicielle spørgsmål:
Spørgsmål nummer 2 er af stor betydning for – ikke bare ulvene i Danmark – men for ulvene i hele Europa for den fremadrettede forvaltning af ulve. (Alle fire spørgsmål kan læses i linket sidst i dokumentet)
Spørgsmål nr. 2) Skal artikel 16, stk. 1, i direktiv 92/43/EØF som senest ændret ved direktiv 2013/17/EU, hvorefter en fravigelse af den strenge beskyttelsesordning for ulven kun er tilladt, hvis dette bl.a. ikke hindrer opretholdelse af den pågældende bestands »[ugunstige] bevaringsstatus« i dens »naturlige udbredelsesområde«, fortolkes således, at nævnte bevaringsstatus ikke blot skal beskyttes eller genoprettes i en medlemsstats område men derimod i den pågældende bestands naturlige udbredelsesområde, der kan omfatte en væsentligt større, grænseoverskridende biogeografisk region?
Forslaget stemmer fint i overensstemmelse med punkt 58, 59 og 61i Tapioladommen, Hvoraf det fremgår, at de ansvarlige myndigheder skal tage højde for hvilken virkning de påtænkte fravigelser vil have på bevaringsstatus, på bl.a. nationalt plan eller, hvor det er relevant, i relation til det berørte biogeografiske område, når den pågældende medlemsstats grænser strækker sig over flere biogeografiske områder, eller hvis artens naturlige udbredelsesområde kræver det, og så vidt muligt på grænseoverskridende plan.
Tapioladommen kan ses her: https://curia.europa.eu/juris/document/document.jsf;jsessionid=ABF8F02552579BF4DC285F84252452BE?text=&docid=218935&pageIndex=0&doclang=da&mode=lst&dir=&occ=first&part=1&cid=3445683
Det handler kort sagt om ulvens gunstige bevaringsstatus, skal vurderes på bestandsniveau, eller på lokalt/nationalt niveau. For Danmarks vedkommende handler det altså om hvorvidt den samlede bestand i den Centraleuropæiske lavlandsbestand, eller den danske ulvebestand, skal ligge til grund for en vurdering af om der er gunstig bevaringsstatus i Danmark.
Generaladvokaten (EU) fremkom d. 18. januar 2024, med forslag til afgørelse i sagen. Vedrørende punkt 2 er hendes forslag til afgørelse:
”Artikel 16, stk. 1, i direktiv 92/43 skal fortolkes således, at vurderingen af, om en art har en gunstig bevaringsstatus, og om fravigende foranstaltninger har en negativ indvirkning på muligheden for at opnå eller opretholde en gunstig bevaringsstatus, skal foretages på grundlag af et lokalt og nationalt område, selv om den omhandlede bestands naturlige udbredelsesområde omfatter en større og grænseoverskridende biogeografisk region. Hvis disse myndigheder er i besiddelse af data, der gør det muligt for dem at konkludere, at den foreslåede foranstaltning vil kunne forværre delbestandens bevaringsstatus i et andet land eller overordnet set, selv om den vil være neutral for den lokale bevaringsstatus, kan de imidlertid ikke se bort fra sådanne data, men skal tage hensyn til dem og afvise den fravigende foranstaltning.”
Det betyder at Generaladvokaten foreslår at en regulering kun kan igangsættes, hvis ulven er i gunstig bevaringsstatus BÅDE lokalt/Nationalt OG på bestandsniveau.
Sagen kommer for domstolen D. 11. juli 2024. I ca. 80 % af alle tilfælde følger domstolen generaladvokatens forslag til afgørelse.
Her kan du se hele generaladvokatens forslag til afgørelse: