NYHEDSBREV FRA NATURVÅRDSVERKET (den svenske miljøstyrelse)
SVERIGE VIL ÆNDRE MINIMUMS BESTANDEN (REFERANCEVÆRDIEN) PÅ ULVE I SVERIGE FRA 300 TIL 170 – 270
Ifølge den svenske forvaltningsplan for ulve fra 2016 (side 21) skriver Naturvårdsverket at immigrationen fra den finsk russiske population skal fungere, og at der kræves mindst en reproduktion, med ulve fra de finsk/russiske populationer pr. ulve generation, hvis Sverige anvender en referenceværdi på 300 ulve. De skriver videre at i modsat fald kræves en Skandinavisk (svensk/norsk) population på 1700 individer.
For det første må Sverige ikke, ifølge Tapioladommen, medregne ulve fra Rusland i metapopulationen. (ulve fra lande uden for EU må ikke tælles med, da disse lande ikke er forpligtet af Habitatdirektivet)
For det andet hænger tallene fra Naturvårdsverket ikke sammen. Hvis de mener det vil kræve population i den Skandinaviske bestand på 1700 ulve, uden immigration, må konsekvensen være at den metapopulation som de lægger til grund for at den svenske ulvebestand er i gunstig bevaringsstatus, skal bestå af mindst 1700 ulve.
Sverige og Norge har højst 300 + 100. Finland har 300. Det giver en metapopulation på højst 700 ulve. Der mangler altså 1000 ulve for at der kan opnås gunstig bevaringsstatus.
Hvis Sverige ændrer referenceværdien til 170, bliver problemet endnu større.
Det ser i øvrigt ud til at det er gået op for Naturvårdsverket at de russiske ulve ikke må tælles med, da de har ændret formuleringen fra ”finsk/Russiske ulve” til ”ulve med østlig oprindelse” i nyhedsbrevet
Det ændrer ikke ved at den metapopulation på 1700 ulve som Naturvårdsverket mener er nødvendig, på grund af den stærkt indavlede Skandinaviske population, ikke eksisterer.
Med andre ord, Sverige kan under ingen omstændigheder godtgøre at de har gunstig bevaringsstatus – ikke engang med en referenceværdi på 300.
Du kan læse nyhedsbrevet her (på svensk) Lägre referensvärde för varg möjligt men ställer ökade krav (naturvardsverket.se)