Der er faldet dom i Sag C601/22. Dommen vil få stor betydning for ulvene i Europa.
Landesverwaltungsgericht Tirol (Østrig) anmodede den 19. september 2022 EU domstolen (CJEU) om en præjudiciel afgørelse på en tvist med WWF Österreich m.fl.t om at tage stilling til i alt 4 præjudicielle spørgsmål:
Der faldt dom i sagen d. 11. 07. 2024.
Alle fire spørgsmål kan læses i linket til dommen (præmis 25).
Spørgsmål nr. 1 er det vigtigste af de fire spørgsmål. Når jeg ikke bruger tid på det her, er det fordi dommen i det spørgsmål på forhånd var givet. Hvis dommen havde været anderledes, ville den strenge beskyttelse af ulven (og alle andre arter), være historie. Herefter ville alle dyr og planter på bilag 4 i princippet skulle flyttes til bilag 5. (dommen kan læses i præmis 87 – 1) i linket til dommen.
Spørgsmål nr. 2 som dette handler om, har stor betydning for ulvene i Europa i forhold til hvilket geografisk område, der skal ligge til grund for en vurdering af hvorvidt ulven er i gunstig bevaringsstatus. Dette spørgsmål er blevet speciel vigtigt, i og med at EU-kommissionen arbejder på at få flyttet ulven til bilag 5 i habitatdirektivet, hvor det eneste der reelt beskytter ulvene, er en ugunstig bevaringsstatus.
Spørgsmål nummer 2, er af stor betydning for – ikke bare ulvene i Danmark – men for ulvene i hele Europa for den fremadrettede forvaltning af ulve.
Spørgsmål nr. lyder: Skal artikel 16, stk. 1, i direktiv 92/43/EØF som senest ændret ved direktiv 2013/17/EU, hvorefter en fravigelse af den strenge beskyttelsesordning for ulven kun er tilladt, hvis dette bl.a. ikke hindrer opretholdelse af den pågældende bestands »[ugunstige] bevaringsstatus« i dens »naturlige udbredelsesområde«, fortolkes således, at nævnte bevaringsstatus ikke blot skal beskyttes eller genoprettes i en medlemsstats område men derimod i den pågældende bestands naturlige udbredelsesområde, der kan omfatte en væsentligt større, grænseoverskridende biogeografisk region?
Jeg har tidligere skrevet om Generaladvokatens anbefaling til dom i sagen. Til dem der har læst det, vil jeg allerede nu afsløre at domstolen har fulgt generaladvokatens anbefaling.
Kort fortalt, handler spørgsmål 2 om hvorvidt ulves bevaringsstatus skal vurderes på biogeografisk, som overskrider landegrænser (bestandsniveau) eller på lokalt/nationalt niveau.
Dommen fastslår at ulvenes bevaringsstatus skal vurderes på BÅDE bestandsniveau (præmis 48 i dommen) og på lokalt/nationalt OG bestandsniveau (præmis 55 + 57 i dommen). (Begge krav i præmis 60 + 66 + 87 – 2)
Det er vigtigt fordi, at når den dag kommer, hvor vi i Danmark skal til at vurdere om ulvene er i gunstig bevaringsstatus, ligger det nu fast at Danmark ikke kan bruge andre landes ulvebestand som grundlag for en vurdering af ulvenes bevaringsstatus i Danmark. Omvendt skal vi i Danmark medvirke til at den samlede bestand i den Centraleuropæiske lavlandsbestand bibeholder, eller opnår gunstig bevaringsstatus.
Det var, af to årsager, en forventelig dom.
For det første har generaladvokaten anbefalet netop den dom (CJEU følger i vidt omfang generaladvokatens anbefalinger), for det andet giver det en rigtig god mening.
At bestanden – i det omfang det er muligt – skal vurderes på bestandsniveau, sikrer at et land som, lokalt har gunstig bevaringsstatus er forpligtiget til at medvirke til at den samlede bestand opnår, eller bibeholder gunstig bevaringsstatus.
At bestanden skal vurderes på lokalt/nationalt niveau, sikre at et land ikke kan lukrere på andre landes gunstige bevaringsstatus, men selv bidrager til at holde HELE bestanden i gunstig bevaringsstatus.