Ulvetid har sendt en mail til hovedparten af de danske EU-parlamentarikere, angående Ursula von der Leyens udemokratiske måde, som hun bruger for at omgå Habitatdirektivets artikel 19 stk. 2, der handler om at der skal være enstemmighed i Ministerrådet for at få ulvens fredning nedgraderet fra “sterngt beskyttet” til “beskyttet”
Du kan læse vores henvendelse herunder.
Kære NN
Vi skriver til dig for at sikre os, at du som politiker er opmærksom på en yderst foruroligende pressemeddelelse fra EU-kommissionen, som vi har fået kendskab til i forbindelse med Ursula von der Leyens målrettede og stærkt betænkelige indsats for at nedgradere ulvens beskyttelsesstatus. Pressemeddelelsen viser med al ønskelig tydelighed, at Ursula von der Leyen sætter hele sin magt og sin troværdighed ind på at få åbnet op for jagt på ulve – og det i en sådan grad, at hun er villig til at sætte demokratiet ud af spil i denne ene sag. Vi er klar over, at det er en alvorlig anklage at fremsætte, derfor den detaljerede beskrivelse af sagen, som vi håber, at du vil læse i sin helhed.
Overskriften i EU-kommissionens pressemeddelelsens 3. december 2024 lyder ”EU-forslag om tilpasning af ulvens beskyttelsesstatus vedtaget i Bernkonventionen, der baner vejen for mere fleksibilitet i forvaltningen af ulvebestande” fremgår det at ” The Commission will propose a targeted legislative amendment to this effect, which will need to be adopted by the European Parliament and the Council”1
Kommissionsformanden, Ursula von der Leyen forsøger altså at omgå Habitatdirektivets artikel 19 stk. 2, som foreskriver, at en ændring af fredningsstatus på en bilag IV art, som f.eks. ulven, kræver enstemmighed i Ministerrådet. Udsigten til ikke at kunne opnå denne enstemmighed, foranlediger kommissionsformanden til at forsøge at lovgive sig uden om Habitatdirektivets artikel 19.
Det er yderst bekymrende, at kommissionsformanden, på grund af personlig modvilje mod ulven går så langt, for ensidigt og målrettet at få ulvens fredningsstatus nedgraderet, Det er også bekymrende at en person så højt i EU’s hierarki, på den måde manipulerer sig uden om en demokratisk vedtaget artikel i et direktiv.
Det er et problem for demokratiet og tiltroen til EU som institution når formanden blot omgår reglerne, når de ikke passer ind i hendes kram. Det bør få vogtere af demokratiet til at reagere.
Ifølge en tidligere pressemeddelelse fra EU-kommissionen” Wolves in Europe: Commission urges local authorities to make full use of existing derogations and collects data for conservation status review”2 af 4. september 2023, lægges der ikke skjul på at Ursula von der Leyen personligt gik ind i sagen og tilsidesatte den kurs EU-kommissær Sinkevicius indtil da havde anlagt i forbindelse med ulvens fredningsstatus. Så sent som december 2022 stemte EU-kommissionen mod et lignende forslag om nedgradering af ulvens fredningsstatus i Bernkonventionen, som Schweiz havde fremsat. Miljøkommissær Sinkevicius begrundede på det tidspunkt EU’s modstand mod forslaget med, at den eksisterende strenge beskyttelse rummede tilstrækkeligt med muligheder til at løse problemer med ulve. Denne kovending, kun 1 år senere, fra kommissionens side kan kun skyldes, at kommissionsformand Ursula von der Leyen havde tilsidesat miljøkommissærens afgørelse for at gennemtrumfe sin personlige holdning.
Ovenstående skal ses i lyset af historikken hvor kommissionen, med formand Ursula von der Leyen i spidsen, arrangerede en nedgradering af ulvens fredningsstatus i Bernkonventionen fra Appendix II (Strengt beskyttet) til Apendix III (Beskyttet).
Kommissionen begrundede forslaget om denne nedgradering med data fra en rapport, som EU-kommissionen selv havde bestilt: ” The situation of the wolf (Canis lupus) in the European Union – An In-depth Analysis”3
Kommissionens brug af denne analyse er dybt kritisabel. Rapporten indeholder ingen fakta som underbygger kommissionens påstande om nødvendigheden af at nedgradere ulvens fredningsstatus. Tværtimod er der mange fakta i rapporten, som understøtter nødvendigheden af at opretholde en streng beskyttelse. Det underbygges af LCIE’s*4 “Statement on the proposed downlisting of the wolf under the Bern Convention and the EU Habitats Directive”5 af 13. November 2024.
*(LCIE, som står for ”Large Carnivore Initiative for Europe” er UICN’s6 (International Union for Conservation of Nature) ekspertgruppe i store rovdyr. Organisationen LCIE består af Europas førende forskere i store rovdyr. Formanden er Luigi Boitani.)
LCIE skriver direkte i ovenstående statement, at det er bekymrende når EU-kommissionen i 2023 bruger deres rapport fra 2022 til at argumentere for en nedgradering af ulvens fredningsstatus, til trods for at kommissionen brugte den selv samme rapport til at argumentere mod en nedgradering af ulvens fredningsstatus i 2022. LCIE påpeger, at der ikke er sket en nævneværdig ændring i den Europæiske ulvepopulation i den mellemliggende periode.
I en udgivelse fra UICN ”Concerns over the EU’s wolf downlisting proposal”7 af 13. december 2024, udtrykker LCIE tillige bekymring ”This move could set a troubling precedent for wildlife conservation policies across Europe.” I den samme udgivelse udtrykker LCIE at nedgraderingen af ulvens fredningsstatus mangler videnskabelig begrundelse.
Følgende statements kan læses I udgivelsen fra UICN:
- A 2023 report shows only marginal increases in wolf numbers, insufficient to warrant downlisting.
- The proposal could undermine wolf populations’ conservation status contrary to existing conservation goals.
- Claims that downlisting would address socio-economic conflicts, like livestock damage, lack robust evidence.
- Existing management regimes of protected wolf populations already allow interventions for livestock protection and public safety.
- Downlisting based on political reasons without scientific support risks setting a dangerous precedent for future wildlife management.
- Decisions on conservation must prioritise sound science over political lobbying.
Kommissionens og Ursula von der Leyens officielle mål med nedgraderingen af ulvens fredningsstatus er angiveligt at øge fleksibiliteten i forvaltningen og nedsætte antallet af ulveangreb på husdyr.
Hvad det første angår, har det ikke været muligt at få uddybet hvad der præcis menes med øget fleksibilitet.
For de arter der er strengt beskyttet på appendix II i Bern konventionen og bilag IV er der allerede indbygget fleksibilitet. Artikel 9 i Bern konventionen, og artikel 16 giver mulighed for under visse betingelser at løse problemer, som f.eks. aggressiv adfærd overfor mennesker eller angreb på husdyr ved at fjerne den pågældende ulv, der udviser atypisk adfærd.
Hvis ulvene flyttes til appendix III i Bernkonventionen og til bilag V i Habitatdirektivet ændrer det ikke på fleksibiliteten for de arter, der ikke er i gunstig bevaringsstatus på både lokalt-, nationalt- og biogeografisk niveau. Det giver derfor en meget begrænset gevinst, hvis nogen overhovedet.
Hvad spørgsmålet om antallet af ulveangreb på husdyr angår, foreligger der ingen beviser for at en reduktion af ulve i et område nedsætter antallet af angreb. Tværtimod. I en videnskabelig rapport fra Conservation Letters ” Testing a conservation compromise: No evidence that public wolf hunting in Slovakia reduced livestock losses”8 fremgår det, at der ikke kan påvises en sammenhæng mellem antallet af ulve og antallet af ulveangreb på husdyr. Det fremgår af rapporten, at to andre studier fra henholdsvis Montana (USA) og Slovenien kom frem til samme resultat.
I en videnskaberlig rapport “Effects of Wolf Mortality on Livestock Depredations“9 konkluderes det ligefrem at ”lethal control of wolves appears to be related to increased depredations in a larger area the following year”
Kommissionens hovedargument; at nedgradere ulves fredningsstatus for at reducere antallet af ulveangreb, mangler således videnskabelig evidens.
På baggrund at ovenstående opfordrer vi dig til at bruge din politiske indflydelse til at skabe opmærksomhed om ovenstående og stille spørgsmål til kommissionsformanden om hendes motiver for at bruge udemokratiske metoder for at få en personlig mærkesag gennemført, og hendes motiver til at gennemføre en nedgradering af ulvens fredningsstatus, til trods for, at alle Europas førende ulveforskere mener, at det er forkert.
Som indledningsvis nævnt, er det et alvorligt problem, hvis ledende EU-politikere misbruger deres stilling til at promovere personlige interesser uden fagligt grundlag. Det underminerer tilliden til systemet generelt og må anses for helt uacceptabelt.
For ulvens, men i høj grad også for demokratiets skyld håber vi derfor, at du vil opponere mod Ursula von der Leyens enegang og gøre indsigelse mod den planlagte ændring af kravet om enstemmighed i forbindelse med ændring af selve Habitatdirektivet.
Dokumentation:
1 https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/en/ip_24_6202
7 https://iucn.org/news/202412/concerns-over-eus-wolf-downlisting-proposal
8 https://conbio.onlinelibrary.wiley.com/doi/full/10.1111/conl.12994
9 https://journals.plos.org/plosone/article?id=10.1371/journal.pone.0113505
Med venlig hilsen
Ole Pedersen
Formand
Foreningen Ulvetid
Maglemosen 1 – 4070 Kr. Hyllinge – Danmark
Tlf.: + 45 60613739
Mail: formand@ulvetid.dk
Hjemmeside: www.ulvetid.dk
Ulv i Danmark – Naturligvis