Ulvetid henvender sig til flere medier for at få opmærksomheden rettet mod Ursula von der Leyes magtmisbrug

Nedenstående er sendt til en række journalister/medier.

Vi har allerede fået svar fra Altinget, som skriver at de følger sagen og venter til der kommer et konkret udspil fra kommissionen/Ursula von der Leyen

Vi henvender os til dig, for at henlede opmærksomheden på Ursula von der Leyens helt utilstedelige magtmisbrug i nedenstående sag. Hun tilsidesætter de normale procedurer, og prøver at fremme egen interesse på udemokratisk vis.

Det er vores håb at du finder sagen interessant nok til at skrive om det, eller på anden måde vil bringe sagen op.

 

Ursula von der Leyen forsøger at omgå Habitatdirektivet i sin personlige vendetta mod ulven.

Ved det 42. årlige møde i Bern-konventionens Stående Komite i december 2022 blev en af Schweiz foreslået nedgradering af ulvens beskyttelsesstatus nedstemt af EU-kommissionen med den begrundelse, at den aktuelle strenge beskyttelse i Bern-konventionen indeholder tilstrækkeligt med muligheder for at fjerne en ulv med afvigende adfærd.

Dermed skulle ulvens fredningsstatus og fortsatte eksistens i Europa være sikret i overensstemmelse med anbefalingerne fra ledende forskere og andre fagfolk.

Året efter, i september 2023, blev EU-kommissions formand Ursula von der Leyens pony, Dolly, imidlertid taget af en ulv. Indhegningen, som Dolly gik i, var ikke rovdyrssikret, til trods for, at den lå i et kendt ulverevir. Selv om ansvaret for ponyens sikkerhed således alene lå hos Ursula von der Leyen, fik episoden EU-kommissions formand til med alle midler at gå aktivt ind i kampen for at få ulvens fredningsstatus nedgraderet.

Ursula von der Leyens målrettede indsats medførte at ulvens fredningsstatus blev nedgraderet fra ”Strengt beskyttet” til ”beskyttet” d. 6. december 2024 ved det 44. årlige møde i Bern-konventionens Stående Komite. Denne nedgradering i Bern-konventionen, åbner for Ursula von der Leyens egentlige mål: At få ulvens fredningsstatus nedgraderet i Habitatdirektivet.

Ifølge artikel 19 stk. 2 i Habitatdirektivet kan en nedgradering af et strengt beskyttet dyrs – fx ulvens – beskyttelsesstatus kun opnås ved enstemmighed i Ministerrådet.

Da nogle EU-medlemslande tidligere har stemt imod nedgraderingen, virker det ikke sandsynligt at der vil kunne opnås enstemmighed. Det er kommissionsformanden naturligvis klar over.

Tilsyneladende har udsigten til ikke at kunne opnå denne enstemmighed, og dermed muligheden for at få ulvens fredningsstatus nedgraderet, fået kommissionsformanden til at tage det opsigtsvækkende skridt at forsøge at ændre i EU-lovgivningen, så kravet om enstemmighed i Habitatdirektivets artikel 19 stk. 2 ikke får virkning.

Det fremgår af en pressemeddelelse af 3. december 2024, som EU-kommissionen udsendte under overskriften ”EU-forslag om tilpasning af ulvens beskyttelsesstatus vedtaget i Bernkonventionen, baner vejen for mere fleksibilitet i forvaltningen af ulvebestande”

Af pressemeddelelsen fremgår det blandt andet at ” Kommissionen vil foreslå en målrettet lovgivningsmæssig ændring med henblik herpå (at få ulvens beskyttelsesstatus nedgraderet. Red.), som skal vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet /Ministerrådet”

Det er yderst bekymrende, at en så magtfuld person på baggrund af personlig modvilje mod ulven forsøger at manipulere sig uden om en demokratisk vedtaget artikel i et direktiv ved ensidigt og målrettet at forsøge at få ulvens fredningsstatus nedgraderet.

Det er et alvorligt problem for demokratiet og for tiltroen til EU som institution, at formanden blot omgår reglerne, når de ikke passer ind i hendes kram. Blandt de mest åbenlyse konsekvenser af en sådan enegang er, at sagen kan danne præcedens, så ansvarshavende ledere blot vil kunne tilsidesætte artikler i et direktiv, der af den ene eller anden grund virker ubekvemt.

Det bør få vogtere af demokratiet til at reagere.

Ifølge en tidligere pressemeddelelse fra EU-kommissionen” Wolves in Europe: Commission urges local authorities to make full use of existing derogations and collects data for conservation status review” af 4. september 2023, lægges der ikke skjul på, at Ursula von der Leyen personligt gik ind i sagen og tilsidesatte den kurs som EU’s miljøkommissær Sinkevicius indtil da havde anlagt i forbindelse med ulvens fredningsstatus. Det underbygges af, at EU-kommissionen jo så sent som december 2022 stemte mod forslaget, som Schweiz havde fremsat, om nedgradering af ulvens fredningsstatus i Bern-konventionen

Det vil sige, at kun ét år efter, at kommissionen stemte imod en nedgradering af ulvens fredningsstatus, foreslår kommissionen selv den samme nedgradering, som de stemte imod året før. Det er svært at tolke denne kovending fra kommissionens side anderledes end at kommissionsformand Ursula von der Leyen tilsidesatte miljøkommissærens kurs for at gennemtrumfe sin personlige holdning.

Lige så bemærkelsesværdigt er det, at forslaget om nedgraderingen begrundes med data fra en rapport, som EU-kommissionen selv havde bestilt: ” The situation of the wolf (Canis lupus) in the European Union – An In-depth Analysis”

Kommissionens misbrug af denne analyse er dybt kritisabel. Rapporten indeholder ingen fakta som underbygger kommissionens påstande om nødvendigheden af at nedgradere ulvens fredningsstatus. Tværtimod er der mange fakta og konklusioner i rapporten, som understøtter nødvendigheden af at opretholde en streng beskyttelse. Det underbygges af et statement udsendt af LCIE’s (Large Carnivore Initiative Europe).

LCIE er IUCN’s (International Union for Conservation of Nature) ekspertgruppe i store rovdyr, som består af Europas førende forskere i store rovdyr.

LCIE skriver direkte i deres statement, at det er bekymrende når EU-kommissionen i 2022 bruger LCIEs rapport fra 2022 til at argumentere mod en nedgradering af ulvens fredningsstatus, og i 2023 bruger den selv samme rapport til at argumentere for en nedgradering af ulvens beskyttelse, til trods for at LCIE påpeger, at der ikke er sket en nævneværdig ændring i den Europæiske ulvepopulation i den mellemliggende periode.

I en udgivelse fra UICN udtrykker LCIE bekymring over, at nedgraderingen af ulvens fredningsstatus mangler videnskabelig begrundelse.

Følgende statements kan læses i udgivelsen fra UICN:

  1. Dette skridt kan skabe en bekymrende præcedens for politikker for bevarelse af vilde dyr i hele Europa
  2. En rapport fra 2023 viser kun marginale stigninger i antallet af ulve, hvilket er utilstrækkeligt til at berettige nedgraderingen.
  3. Forslaget kan underminere ulvebestandes bevaringsstatus i modstrid med eksisterende bevaringsmål.
  4. Påstande om, at nedgraderingen ville løse socioøkonomiske konflikter, såsom skader på husdyr, mangler konkrete beviser.
  5. Eksisterende forvaltningsmuligheder for beskyttede ulvebestande indeholder allerede mulighed for indgreb til beskyttelse af husdyrs og menneskers sikkerhed.
  6. Nedgradering baseret på politiske beslutninger uden videnskabelig støtte risikerer at skabe en farlig præcedens for fremtidig vildtforvaltning.
  7. Beslutninger om fredning skal prioriteres med saglig videnskab frem for politisk lobbyisme.

Kommissionens og Ursula von der Leyens officielle mål med nedgraderingen af ulvens fredningsstatus er angiveligt at øge fleksibiliteten i forvaltningen og nedsætte antallet af ulveangreb på husdyr.

Hvad det første angår, har det ikke været muligt at få uddybet hvad der præcis menes med øget fleksibilitet.

Idet det antages, at der menes lettere adgang til regulering af ulve, der er nærgående overfor mennesker, eller som gentagende gange angriber husdyr, giver en nedgradering fra bilag 4 (Strengt beskyttet) til bilag 5 (beskyttet) ingen ændringer i fleksibiliteten.

I forhold til regulering af ulve med afvigende adfærd er der ingen forskel på mulighederne for at kunne give tilladelse til at regulere en sådan ulv. Den eneste forskel der er på dyrearter på bilag 5 (beskyttet), og dyrearter på bilag 4 (Strengt beskyttet), handler om muligheden for at tillade jagt når bestanden har opnået gunstig bevaringsstatus. Dette er kun muligt for arter på bilag 5. Der kan ikke drives jagt på arter på bilag 4 (strengt beskyttet), selv om den har opnået gunstig bevarings status.

Det giver derfor en meget begrænset gevinst, hvis nogen overhovedet.

Hvad spørgsmålet om antallet af ulveangreb på husdyr angår, foreligger der ingen beviser for at en reduktion af ulve i et område nedsætter antallet af angreb. Tværtimod. I en videnskabelig rapport fra Slovakiet fremgår det, at der ikke kan påvises en sammenhæng mellem antallet af ulve og antallet af ulveangreb på husdyr. Det fremgår af rapporten, at to andre studier fra henholdsvis Montana (USA) og Slovenien kom frem til samme resultat.

I en anden videnskabelig rapport konkluderes det ligefrem at ”bekæmpelse af ulve med dødelige midler ser ud til at være relateret til flere angreb i et større område året efter”

Kommissionens hovedargument om at nedgradere ulves fredningsstatus for at reducere antallet af ulveangreb mangler således videnskabelig evidens.

Når Ursula von der Leyen tager så drastisk et skridt som at forsøge at ændre lovgivningen for at omgå kravet om enstemmighed i Habitatdirektivet, ene og alene for at få sin vilje om at kunne nedgradere ulvens fredningsstatus, må det siges at være et udtryk for manipulation, magtmisbrug og tilsidesættelse af at demokratisk vedtaget direktiv. En lovændring må formodes at gælde alle arter som er strengt beskyttet på bilag 4, hvilket betyder, at det i givet fald i fremtiden vil være væsentligt lettere at ændre strengt beskyttede arters fredningsstatus.

Med venlig hilsen

Ole Pedersen

Formand

Foreningen Ulvetid