HVORFOR ANMELDER FORENINGEN ULVETID EN FÅREAVLER TIL POLITIET?
Det kan der skrives en lang historie om, men den ”korte” version er:
Vi har i en årrække konstateret flere og flere ulveangreb på husdyr, specielt får. Disse angreb drager fåreavlerne omsorg for kommer i medierne, som hellere end gerne lægger billeder op i deres medie, og meget gerne med blodige billeder af døde og halvdøde får.
Det handler om penge, og ikke FAKTA. FAKTA er at medierne over en bred kam er fløjtende ligeglade med hvordan det kunne gå så galt. De tager skyklapper på og ser ensidigt på resultatet af en utilstrækkelig beskyttelse af fårene. Der er ikke penge i at bringe billeder af hegn, som på ingen måde er egnet til at holde rovdyr ude af fårefolden.
Det handler også om modvilje mod ulven. Fåreavlere mister hvert år mange lam til ræven. Det hører vi bare ikke om. Så sent som i går var der en artikel i et medie, med et billede af et blodigt får. Billedet var fra Sjælland, og det var forsaget på grund af en uansvarlig hundeejer, som ikke havde sin hund i snor. Var det sket i Jylland var hele hylekoret startet ”ULVEANGREB”
Nu har det stået på i mange år, og hvis ikke nogen stopper det vil det blive ved i en uendelighed.
Det er derfor Ulvertid nu prøver med loven i hånden at få det stoppet.
FAKTA er at ulveangrebene kun kan stoppet på en af to måder
1 fjerne ulvene
2 beskytte fårene
FAKTA er at ulvene er kommet for at blive. Det bygger vi på at ulven er ”strengt fredet” i EU. Selv om denne strenge fredning må forventes at blive ændret til ”fredet” i en ikke al for fjern fremtid, vil egentlig jagt, herunder bestandsregulering ikke være muligt i et godt stykke ud i fremtiden. Ulve der er ”beskyttet” i Habitatdirektivet, kan først reguleres når bestanden er i gunstig bevaringsstatus. Uden at gå i detaljer kan det konstateres at alt peger på at det vil tage en rum tid, før vi når dertil.
FAKTA er at vi – trods nogle politikers ønske om at udrydde ulven i Danmark – kommer til at leve med en eller anden form for ulvebestand.
FAKTA er at ulve. som en del af rovdyrs almindelige adfærd, vil nedlægge det bytte som er lettest tilgængeligt. Får og andre husdyr, der ikke er beskyttet, vil i et eller andet omfang være i farezonen. Så længe der er bare få ulve i Danmark vi angrebene fortsætte.
Nogen vil mene at der er tale om problemulve fordi de har fået præference for fårekød. Det er ikke tilfældet. En problemulv er en ulv der udviser unormal ulveadfærd. Angreb på let tilgængeligt bytte er naturlig adfærd og ikke unaturlig adfærd. Det afspejles også i myndighedernes definition på en problemulv.
FAKTA er at hvis men skyder en ulv, vil der dukke en ny op. Ulverevir er ikke et tilfældig valt sted, Det er et sted, som ulve finder egnede til at slå sig ned. Hvis et revir er ledigt, vil der derfor være plads til en ny ulv.
FAKTA er, som det fremgår af ovenstående at man ikke kan løse problemer med ulveangreb på får ved at skyde ulve. I nogle tilfælde risikerer men ovenikøbet at gøre ondt værre. Hvis man får skudt en af forældrene eller i værste fald begge forældre, risikerer man at hvalpene der ikke har lært at jage vildt, ikke har andet valg end at tage ubeskyttede husdyr
.
FAKTA er at løsningen af ovenstående grunde ikke er at skyde ulvene. Det løser ikke problemet.
FAKRA er at konsekvensen er at den eneste måde at løse problemet på er at beskytte fårene.
Det kan gøres på flere måder. Hvilken løsning der er bedst egnet må være op til den enkelte fåreavler at bestemme. Nogle hobbyavlere kan tage dyrene hjem om natten eller sætte dem i en natfold. De fåreavlere der driver forretning på fårene, har nok ikke den mulighed. Det er vores vurdering at hvis man vælger vogterhunde og hyrder fra, hvilket man nok gør i mange tilfælde da fårene ofte går spredt mellem mange folde, er der kun ulvesikrede hegn, som kan bruges i praksis.
Vi hører gang på gang forskellige forklaringer på hvorfor fåreavlerne vælger dem fra. Men uanset hvilken forklaring man har, ender det ud i at der ikke er andre løsninger.
Det er værd at give en tanke, at vi til dato ikke har hørt om ulveangreb på frilandsgrise. Det er der en god forklaring på. Grundet helt andre ting er kravet til hegn om frilandsgrise af en sådan karakter at ulvene ikke kan komme til grisene. Hvis man vil have grise på friland, er der ingen der spørger om det kan lade sig gøre med de foreskrevne hegn. Kan det ikke det, må ejeren finde et egent sted til sine grise.
Desværre – fristes man til at sige – kan får ikke få svinepest. Det ville i alt fald sætte en effektiv stopper for ulveangreb på får, fordi landbruget i så fald havde store penge på spil.
Ifølge ”Bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hol af visse landbrugsdyr” er det et krav at fåreavlerne beskytter deres får bedst muligt mod rovdyrangreb. I områder med ulv, kan der ikke herske tvivl om at det vil sige anvendelse af ulvesikre hegn, medmindre man vælger en anden lige så sikker metode.
Som skrevet indledningsvis. Vi har set det ene ulveangreb på. Specielt får, i flere år. De skal stoppe. Da man ikke kan løse problemet ved at skyde ulve, må dyrenes ejere tage ansvar og det sker desværre ikke.
Herunder ses det hegn som ulveangrebet skete bag 85 cm højt og ingen strømtråde
Det er baggrunden for at Ulvetid nu har fået nok, dels fordi ulvene får skylden for fåreavlernes beviste valg om at vælge beskyttelse af deres får fra, og når det så, som forventeligt går galt, giver de ulven skylden, og dels fordi vi bestemt ikke mener det er rimeligt at fårene bliver udsat for den behandling.
Det er baggrunden for at vi har besluttet at politianmelde en fåreavler, som bor i et ulveområde og som konsekvent og bevist har valgt ulvesikre hegn fra i alle de år, der har været ulve i hendes nærområde, og stadig vælger ulvesikrede hegn fra, til trods for at hun har haft flere angreb på sine dyr.