Hvad vil det kræve at ændre i ulvens fredning i Europa og Danmark?
Indledningsvis skal det slås fast at det er alene EU, der kan beslutte en eventuel ændring af ulvens fredningsstatus i Danmark. Grunden til det er at Danmark er forpligtiget til at efterleve reglerne i EU’s habitatdirektiv. Af den grund er det IKKE muligt for danske politikere eller Folketinget at ændre på ulvens fredningsstatus.
Det eneste der kan gøres på nationalt plan, er at fortage ændringer i ulvens fredningsstatus, som er i overensstemmelse med bestemmelserne i habitatdirektivets artikel 12 og artikel 16.
Kort sagt er det EU, som alene kan ændre på fredningsstatus for ulvene i Europa, herunder i Danmark.
Der er tre instanser i EU, som er aktuelle i forbindelse med fredning af arter i EU.
- Parlamentet
- Kommissionen
- Ministerrådet, som også blot kaldes Rådet.
Parlamentet har ikke direkte mulighed for at ændre i fredningen af ulven. De kan henstille til kommissionen om at se på, og genoverveje ulvens fredning ved at fremkomme med forslag til de emner, som de mener kommissionen bør overveje eller genoverveje.
Det var, det der skete i november 2022, hvor et flertal i EU-Parlamentet vedtog at fremsende en henstilling til kommissionen under titlen ”Forslag til beslutning om beskyttelse af husdyravl og store rovdyr i Europa”. Det er vigtigt at bemærke der er tale om en HENSTILLING. Det er det ENESTE parlamentet reelt kan gøre. De har som nævnt ingen direkte indflydelse på fredningen af ulven.
Kommissionen er ikke forpligtet til at behandle henstillinger fra parlamentet, men kan vælge at efterkomme den.
Det er faktisk her henstillingen fra november 2022 fra parlamentet står lige nu.
Hvis kommissionen fremkommer med et forslag til ændring af ulvens fredningsstatus i habitatdirektivet, vil de sende ændringsforslaget til Ministerrådet. Kommissionen har modsat parlamentet også mulighed for af egen drift at fremkomme med forslag til ændringer i habitatdirektivet.
Ministerrådet er den instans, som i sidste ende skal vedtage, eller forkaste forslaget fra kommissionen. Når eller hvis kommissionen sender et forslag til Ministerrådet vil det i første omgang blive behandlet i en af Rådets arbejdsgrupper, som består af embedsmænd fra de 27 lande samt en repræsentant fra kommissionen. Når de er færdige med at behandle forslaget, sendes det videre til en komite kaldet Coreper, som består af ambassadører fra de 27 medlemslande samt en repræsentant fra kommissionen, når forslaget er færdigbehandlet i Coreper, sendes det til selve Ministerrådet, som består af én minister fra hver af de 27 medlemslande samt en repræsentant fra kommissionen. Det skal bemærkes at Ministerrådet ikke har faste medlemmer, men ministre med en portefølje, der relaterer til sagen der behandles. I tilfældet med ulven, vil det sige miljøministrene fra de fleste medlemslande.
Hvis forslaget der kommer fra kommissionen, indeholder selv en mindre ændring i Ulvens fredningsstatus, kommer til afstemning i Ministerrådet, vil det i henhold til habitatdirektivets artikel 19 stk. 2 kræve enstemmighed i Rådet for at forslaget kan vedtages.
I det aktuelle tilfælde, som omhandler den henstilling parlamentet fremsendte til kommissionen i november 2022 er sandsynligheden for at opnå enstemmighed i rådet meget lille.
Det skyldes at 12 af de ministre, som sidder i Ministerrådet, som reaktion på parlamentets forslag fra november 2022, har sendt en samlet henvendelse til Kommissionen, i februar 2023, om IKKE at foreslå ændring af ulvens fredningsstatus*. Det virker meget lidt sandsynligt at alle 12 ministre kan overbevises om at ændre deres holdning.
Et andet men meget væsentligt forhold som opstår hvis EU vedtager at forringe ulvens fredningsstatus, er at EU har ratificeret Bern Konventionen. EU er derfor forpligtet til at følge reglerne i Bern Konventionen.
De gældende regler i Bern Konventionen er stort set enslydende med dem der i øjeblikket beskytter ulven i habitatdirektivet. Ulven er beskyttet af artikel 12, og er på bilag 4 i habitatdirektivet, og af artikel 6 og Appendix 2 i Bern Konventionen. Teksten i habitatdirektivets artikel 12 og i Bern Konventionens Artikel 6 er i store træk enslydende.
Det vil altså være problematisk for EU at forringe ulvens fredningsstatus, da det vil bringe EU på kant med Bern Konventionen.
På grund af ovenstående synes det at have lange udsigter med en ændring i Ulvens fredningsstatus i habitatdirektivet.
* Herunder kan du læse det originale brev fra fra Budja til kommissæren (pdf), samt en dansk version (.docx)
Budjas brev til Miljøkommissæren
Henvendelse fra Jan Budja og 11 andre miljøministre til EU
Ole Pedersen