Østrig har anmodet EU-domstolen (ECJU) om en præjudiciel dom i 4 spørgsmål vedrørende fortolkning af habitatdirektivet. I den forbindelse sendte den danske regering et indlæg i sagen til domstolen. Der er nu faldet dom i sagen.
Regeringen har bidraget til sagen med et indlæg som i høj grad tager udgangspunkt i at stille ulven så dårligt som muligt rent fredningsmæssigt, kan du læse her: C 601-22 – indlæg fra den danske regering
Ulvetids mening om notatet kan du læse her:
REGERINGEN TONER RENT FLAG I ULVESPØRGSMÅLET!
Er der nogen, der er i tvivl om hvor den danske regering stå i ulvespørgsmålet, kan jeg afsløre at regeringen – inklusive Magnus Heunicke – arbejder målrettet på at minimere den danske ulvebestand, helt i tråd med Erling Bonnesens holdning.
De afsløres af et INDLÆG, som er indgivet af den danske regering i forbindelse med Østrigs præjudicielle sag C-601/22, hvor der nu er faldet dom.
Ulvetid har søgt, og fået aktindsigt i Regeringens indlæg efter der er faldet dom i sagen.
SAGEN:
C-601/22 består af 4 forskellige forslag, som vi tidligere har beskrevet og som kan findes her:
https://www.ulvetid.dk/2024/07/13/vigtig-dom-for-de-danske-ulve-eu-domstolens-c-601-22-11-07-2024/
De fire spørgsmål ses herunder.
Statens forvaltningsdomstol i Tyrol har anmodet om præjudiciel afgørelse i følgende 4 spørgsmål:
1) Er artikel 12, sammenholdt med bilag IV, i direktiv 92/43/EØF som ændret senest ved direktiv 2013/17/EU, hvorefter ulven er omfattet af den strenge beskyttelsesordning, men der er indrømmet fravigelser for bestande i flere medlemsstater uden at der er givet nogen tilsvarende dispensation for Østrigs vedkommende, i strid med »princippet om medlemsstaternes lighed« i artikel 4, stk. 2, TEU?
2) Skal artikel 16, stk. 1, i direktiv 92/43/EØF som senest ændret ved direktiv 2013/17/EU, hvorefter en fravigelse af den strenge beskyttelsesordning for ulven kun er tilladt, hvis dette bl.a. ikke hindrer opretholdelse af den pågældende bestands »[ugunstige] bevaringsstatus« i dens »naturlige udbredelsesområde«, fortolkes således, at nævnte bevaringsstatus ikke blot skal beskyttes eller genoprettes i en medlemsstats område men derimod i den pågældende bestands naturlige udbredelsesområde, der kan omfatte en væsentligt større, grænseoverskridende biogeografisk region?
3) Skal artikel 16, stk. 1, litra b), i direktiv 92/43/EØF som senest ændret ved direktiv 2013/17/EU, fortolkes således, at begrebet »alvorlig skade« ud over den direkte skade, som en bestemt ulv forårsager, også omfatter en indirekte (fremtidig) »samfundsøkonomisk« skade, der ikke kan tilskrives en bestemt ulv?
4) Skal artikel 16, stk. 1, i direktiv 92/43/) EØF som senest ændret ved direktiv 2013/17/EU, fortolkes således, at spørgsmålet, om der findes nogen »anden brugbar løsning«, henset til de topografiske forhold og strukturerne i bjerglandbruget og bedrifterne i delstaten Tirol, vurderes ud fra hvilke løsninger, der faktisk kan gennemføres, eller på grundlag af økonomiske kriterier?
Regeringens kommentarer:
Punkt 1 i indlægget ”Indledende bemærkninger”
Af de indledende bemærkninger fremgår det at regeringen ikke er interesseret i spørgsmål 1, men koncentrerer sig om spørgsmål 2,3 og 4.
Punkt 2 i indlægget ”Regeringens interesse i sagen”
Her skriver regeringen blandt andet ”
Regeringen har på denne baggrund en interesse i, at EU-reguleringen fortolkes således, at der – også på sigt – er mulighed for at kunne begrænse eller forvalte ulvebestanden, herunder i tilfælde af en eventuel yderligere stigning i ulvebestanden og dermed i risikoen for skader på husdyr, utryghed i befolkede områder og såkaldte »problemulve«, der udviser atypisk problem-skabende adfærd.”
KOMMENTAR:
Det virker mærkeligt at regeringen fremfører dette argument. DET ER ALLEREDE MULIGT UNDER DE NUVÆRENDE REGLER!
Punkt 5.1 Det andet spørgsmål ”bevaringsstatus i dens naturlige udbredelsesområde”
Regeringen skriver 14) EU-Domstolen har tidligere fastslået, at ved anvendelsen af fravigelsesbestemmelsen i habitatdirektivet, skal der først ske en vurdering af bevaringsstatussen for bestandene af de pågældende arter og dernæst af den geografiske og demografiske virkning, som de påtænkte fravigelser vil have på denne status. Vurderingen skal ifølge Domstolen ske på: »[…] lokalt plan og i relation til denne medlemsstats område eller hvor det er relevant, i relation til det berørte biogeografiske område, når den pågældende medlemsstats grænser strækker sig over flere biogeografiske områder, eller hvis artens naturlige udbredelsesområde kræver det, og så vidt muligt på grænseoverskridende plan. Der henvises til præmis i sag C-674/17 Tapiola dommen.
KOMMENTAR:
Regeringen skriver at EU-domstolen har fastslået at der først skal ske en vurdering af bevaringsstatussen og dernæst af den geografiske og demografisk virkning.
Det er en påstand som kræver eftervisning at den gunstige bevaringsstatus skal vurderes før der tages stilling til det geografisk område. DET GIVER INGEN MENING. Man må nødvendigvis vide i hvilket geografisk område bevaringsstatussen skal vurderes for at kunne vurdere artens bevaringsstatus.
Dommen går da også imod regeringens ønske. Det ligger implicit i regeringens tekst at den ønsker at en vurdering af bevaringsstatussen i det regionale område, mere eller mindre, skal ”overtrumfe” bevaringsstatussen set lokalt/nationalt. Dommen fastslår at der skal tages hensyn til begge både den regionale- og den lokale/nationale bestand (hvis det er muligt at skaffe data på den regionale bestand)
Regeringen skriver som ” konklusion ” at ”Ulven bør derfor som udgangspunkt også betragtes som værende en del af en regional bestand, som kan dække et område, der geografisk går på tværs af flere medlemsstater”.
Domstolen valgte IKKE at følge denne holdning, med den begrundelse at en medlemsstat så kunne lukrere på en anden medlemsstats ulvebestand til at erklærer gunstig bevaringsstatus.
Punkt 5.2 Det tredje spørgsmål – ”alvorlig skade”
Dette spørgsmål vedrører dels hvorvidt alvorlig skade kan være af økonomisk art og dels hvorvidt en reguleringstilladelse kan tillades på baggrund af en risiko for en fremtidig endnu ikke opstået skade, som ikke kan tilskrives en bestemt ulv. (indirekte, fremtidige samfundsøkonomiske skader der ikke kan tilskrives en bestemt ulv).
Regeringen opfordrer domstolen til at besvare dette spørgsmål bekræftende.
Blandt argumenterne er:
”(…) tilsiger efter regeringens opfattelse ikke, at skade, der ikke kan tilskrives en bestemt ulv, er udelukket fra bestemmelsen i artikel 16, stk. 1, litra b)”. Altså at man kan regulere ulve som ikke har været involveret i skaden, eller sandsynligvis vil blive det.
KOMMENTAR:
Konsekvensen af at ulve kan skydes, selv om de ikke opfylder kriteriet som ”problemulv” er i sidste ende at fredningen af ulven ingen værdi har, og at alle ulve kan skydes med henvisning til at man forventer den/de forvolder alvorlig skade i fremtiden. Domstolen dømte da også mod dette argument.
5.3. Det fjerde spørgsmål – ”anden brugbar løsning”
I dette spørgsmål mener regeringen også at svaret skal stille ulven fredningsmæssigt så dårligt som muligt. Blandt argumenterne er:
”(…) Regeringen mener derfor også, at løsninger, der teoretisk set er mulige, kan afvises, hvis de ikke er proportionale (med udgifterne, der er forbundet med at sikre husdyrene)”.
”Det er regeringens opfattelse, at det er i overensstemmelse med direktivets formål, at der ved vurderingen af, om der findes nogen anden brugbar løsning efter artikel 16, stk. 1, lægges vægt på økonomiske hensyn (…)”.
og
”I Danmark bruges ulvesikre hegn som udgangspunkt som afværgeforanstaltninger, men disse kan ikke bruges i alle situationer. Eksempelvis kan der være tale om meget store græsningsområder, hvor det ikke er hensigtsmæssigt at opsætte hegn, og hvor der kan være uforholdsmæssigt store økonomiske udgifter forbundet med både opsætning og løbende vedligeholdelse af hegnene. (…)”
Her vil regeringens forslag medføre at ulvens fredning afhænger af hvor store folde vi mennesker opfører. Domstolen skriver i dommen at;
”på grundlag af den bedste foreliggende videnskabelige og tekniske viden skal foretage en vurdering af de andre tænkelige løsninger, idet de bl.a. skal tage hensyn til deres økonomiske konsekvenser, uden at disse bliver afgørende”
Og
” Det kan således ikke tiltrædes, at en anden brugbar løsning uden videre kan afvises alene med den begrundelse, at de økonomiske omkostninger ved at gennemføre den er særligt høje.”
Regeringens indlæg viser at de er interesseret i at give ulvene i ’Danmark så ringe vilkår som muligt.
Domstolen har heldigvis en anden opfattelse end regeringen, hvorfor dommen er faldet ud på en måde, som ikke tilgodeser regeringens ønsker.