UACCEPTABEL MAGT TIL DANSK LANDBRUG

Foreningen Ulvetid finder det aldeles mærkværdigt og helt grotesk, at dansk landbrug har så stor indflydelse på vores naturpolitik. Dette er kun muligt, fordi der i befolkningen lever en sejlivet myte om landbrugets uvurderlige og samfunds-gavnlige rolle. Når vi på vores hjemmeside vælger at bringe en artikel, der sætter spotlys på landbrugets særdeles kritisable rolle i samfundet, så er det fordi landbruget og dets politiske støtter (hele blå blok!) misbruger den tvivlsomme ophøjede magt-position, som landbruget og dets organisationer klamrer dig til. Misbruger dette til også at bekæmpe Danmarks ganske få ulve

LANDBRUGET BEKÆMPER ULVENE I DANMARK

Men hvad er det egentlig for en størrelse, altså landbruget?

Der findes lige under 10.000 heltidslandbrug i Danmark og lige under 20.000 fritidslandbrug i Danmark.
Det samlede befolkningstal i Danmark er ca.5,8 millioner mennesker.
Man kan altså konstatere at landbruget rent befolkningsmæssigt udgør en meget lille del af befolkningen. Under 2 %

Rent økonomisk påstår landbruget at stå for 25 % af eksporten. Det er bare ikke rigtigt! I det tal har landbruget medtaget eksport fra fiskeri, slikproducenter og byggeri.
Følgende stammer fra Dagbladet Information:
”Hvis vi helt hypotetisk forestillede os den ekstreme situation, at de danske landmænd ophørte med at producere, ville den samlede beskæftigelse og nationalindkomst i Danmark falde med ca. 3,5 procent.” Vi har set større problemer end det, så det er ikke den katastrofe, som politikere og Landbruget påstår.

Landbruget står for 70-80 % af kvælstofudledningen til åer, søer og have. Kvælstof medfører iltsvind, og dermed dør alt levende i de berørte områder. Udvasket nitrat ender endvidere i vores drikkevand.

Der lukkes hvert år mange vandboringer som følge af forurening med pesticider. Pesticiderne dræber insekterne, som er fødegrundlaget for mange dyr og fugle. Resultatet er en kraftig nedgang af antallet af insekter, herunder bier. Antallet af fugle i Danmark er ligeledes kraftig reduceret.

Landbrugets rutinemæssige brug af antibiotika bevirker mutation af bakterier, som er multiresistente overfor antibiotika. På den lange bane kan det give problemer, der er helt uoverskuelige. Man risikerer at dø af en simpel infektion i en finger.

DYREVELFÆRDEN I LANDBRUGET ER YDERST KRITISABEL

Lige i øjeblikket handler det om kalven, der fjernes fra koen 12 timer efter den er født, ganske enkelt fordi landmanden skal sælge den mælk, som kalven skulle have haft.
Tyrekalve slås ihjel kort tid efter fødslen, fordi de ikke kan give mælk som voksne.
Der er alle de mere velkendte problemer som kyllinger der vokser op på rekordtid, med benproblemer til følge, samt tusindvis af kyllinger proppet ind i haller, med meget trang plads. De går i deres eget skidt, hvilket bevirker de får ætsninger på fødderne.
Dansk landbrug har verdensrekord i døde grise, 25.000 grise dør dagligt i Danmark.
Grisene bliver rutinemæssigt halekuperet, selv om det ikke er lovligt.
Kastration uden bedøvelse er et problem.
Søerne fikseres, så de får liggesår.
Mellem 8.000 og 20.000 rålam dræbes hvert år i høstmaskiner.

Grisene frarøves deres naturlige adfærd, som landbruget så ”kompenserer” for med medicin og halekupering.
Hertil kommer behandlingen af dyr der skal transporteres til slagteriet, eller kommer ud på lange køreture under kummerlige forhold.

Det virker besynderligt, at Danmark har en lovgivning der tillader Landbruget at ødelægge, drikkevand og naturen i en grad der ville medføre retsforfølgelse, hvis det blev udført af en industrivirksomhed.

Set i lyset af de miljømæssige problemer landbruget har påført naturen og hele befolkningen kan det undre, at det ikke giver stof til eftertanke hos politikerne, som tvært imod bakker op om alle disse miljømæssige katastrofer.

Det er det erhverv, som udråber ulven til skurk. De vil have den reguleret, og helst ned til 0 individer.

Det klinger virkelig hult, når landbrugerne taler om dyrplageri i forbindelse med ulveangreb på får. Måske skulle landbruget feje foran egen dør først. Dyrplageri er et begreb, som helt og aldeles kan tilskrives mennesket. Det er meget symptomatisk, at fåreavlerne ikke har monteret ulvesikrede hegn. Man kan spørge sig selv, hvem er ansvarlig for husdyrenes død, når landmanden ikke har sikret sine dyr ordentligt, som han i øvrigt har pligt til.

Ulven har til dato ikke angrebet et eneste husdyr i Danmark, som gik bag et funktionsdygtigt ulvesikret hegn. Dermed ikke sagt at det ikke kan ske; i Tyskland består ulvens føde af 0,6 % husdyr.

På trods af ovenstående kræver Landbrug og Fødevare bedre mulighed for at regulere ulve, som kommer tæt på dyrefoldene, op til 50 meter fra foldene.

Habitatdirektivets Artikel 16 åbner mulighed for at regulere ”problemulve”
En ulv kan betegnes som problemulv, hvis den enten har mistet sin naturlige skyhed for mennesker eller gentagende gange angriber husdyr.
I sidstnævnte tilfælde kræves dog at ulven er identificeret, så man er sikker på det er det rigtige individ der reguleres (skydes). Men nok så vigtigt ”Alt andet skal være prøvet først”. Det er alt andet ikke, så længe dyrene ikke er hegnet ind med et ulvesikret hegn, og/eller der benyttes vogterdyr – typisk hunde.

En ulv der opholder sig på den rigtige side af hegnet kan altså ikke betegnes som problemulv, og det vil derfor ikke være lovligt i henhold til Habitatdirektivet at regulere ulven. Hertil kommer, at det er helt almindelig ulveadfærd at passere eller at opholde sig i en kortere periode tæt på folde, huse og biler. Specielt unge ulve er nysgerrige og vil i nogle tilfælde først stikke af når de kyses, eller deres sikkerhedsafstand overskrides.

Hvor længe mon befolkningen vil finde sig i at en meget lille befolkningsgruppe spolerer vores fælles natur? Vil udrydde naturligt hjemmehørende dyr i Danmark fordi de føler sig generet, og ikke selv vil beskytte deres dyr.

Hvornår tager befolkningen til genmæle og kræver svineriet stoppet og biodiversiteten genoprettet, herunder landbrugets accept af naturligt hjemmehørende dyr, som vildsvin, ulv, bæver og guldsjakal?

Ole Pedersen