Publiceret 

Debat: Jeg har netop læst partiet Venstres historie igennem. Danmarks nuværende regerings parti er faktisk vort lands ældste og som, da partiet opstod, kæmpede for almindelige menneskers ret imod Højre, der var godsejernes og de riges parti. Venstre opstod tilbage i 1870 og har haft en glorværdig historie om at sikre almindelige menneskers ret. Navnet fik de, fordi de sad til venstre i folketingssalen og højre (senere konservative) sad til højre. Ser jeg tilbage, vil jeg gerne tage hatten af for partiets rebelske fortid og forsvar for landbrugets selveje. For de lagde grunden til Danmarks liberale parti og den liberale tankegang. Men meget er desværre sket siden. Og hvordan ser det egentlig ud i dag? Venstre er stadig et stort parti med mange stolte traditioner, og de støtter stadig landbruget. At vort landbrug så ikke er særlig liberalt mere skyldes, at det i det store hele bæres oppe af alle mulige former for støtte foranstaltninger og så videre, men det hører ikke hjemme her i dette oplæg. Og dog, for jeg – og for den sags skyld rigtigt mange andre, der i blandt foreningen Ulvetid, stiller os meget undrede over følgende. Hvordan kan et ellers så stolt, gammelt parti som Venstre have en EU kandidat på deres liste til at stille op med blot én eneste lille mærkesag: Nemlig at udrydde ulven i Danmark? Fem ulve fylder den mands hele hverdag. Han modtager observationer fra den uofficielle enhed kaldet Ulvetracking, som der for folk, der ikke er klar over det, er nogle selvbestaltede amatører, der opererer bevidst på at observere ulvene i deres kerneområde. Og samtidig med at de bevidst chikanerer/saboterer de officielle observatørs arbejde. På alle måder. Og prioriterer sig af Ulvesafari-ture lige midt i ulvenes kerne/leveområde. Nemlig ved Stråsø med helt fatale følger deraf. Endvidere udbasunerer Erik Poulsen, som han hedder, alt dette på sin facebookgruppe ved navnet: Her er ulven i Danmark. Han skriver artikler om danske ulve, oftest helt usaglige. Andre gange offentliggøre han observationer, fra Ulvetracking der slet ikke er dokumenteret. Eller som til tider også er helt ukorrekte. Til og med låner han hist og pist fra folk uden at undersøge og underbygge fakta. Eksempelvis som da han lagde private billeder op af noget, han sagde, var ulv. Men som slet ikke var det. Og end ikke havde forhørt sig om ophavsretten til billederne. Han tilfører det så ydermere artikler om tyske ulve (især fordi vi har så få ulve herhjemme, så der er ikke meget at skrive om). Han skriver artikler om svenske og norske ulve. Han skriver om ulvedrab og ulvebid fra Polen. Rent fagligt ved Erik Poulsen intet, absolut intet om ulve. Han tillægger ulven egenskaber, som hører hjemme i eventyrerne. Hans seneste påfund er, at ulvene er sluppet ud fra dyreparker, og at de ikke er rene ulve. Ser man hans kampagne og Facebook side igennem vil man meget hurtigt erfare, at dette er ren propaganda, der bliver kraftigt understøttet af folk, der bestemt ikke ønsker hverken ulvene eller øvrig natur noget godt. Det bekymrer mig derfor som vælger, at et glorværdigt, gammelt parti på nogen måde kan acceptere endsige godkende en kandidat, som ingen anden sag har ud over ulvene. Og som mere og mere desperat forsøger at promovere sit kandidatur til EU parlamentet på så foragteligt en måde. En kandidat, om hvem man også kan fortælle, at alle, der har fakta og sagligheden i orden, bliver blokeret, så snart de siger ham imod eller ønsker at forholde ham til noget ganske konkret. Nemlig oftest sandheden. Er det man ville kalde en saglig debat? Når man ikke kan få mulighed for at have det med ham? Når der fra hans side så bevidst selekteres, hvem han ønsker skal have ytringsmulighed.? Det er virkeligt sørgeligt og meget pinligt at være vidne til, at Venstre tillader en sådan tredjerangspolitiker at stille op, når der så åbenlyst fra hans side undlades at fortælles den helt konkrete sandhed. Det burde være mere end tydeligt for den helt almindelige dansker at kunne se og gennemskue denne mands store ønske om, hver evig eneste dag at holde liv i frygten blandt folk, navnligt i det midt og vestjyske, samt øvrige landbrug for et dyr, der bare opfører sig som det er skabt til. Nemlig fuldkommen naturligt. Og som største parten af hans tilhængere end ikke på nogen måder har ønsket at skærme deres eventuelle dyrehold forsvarligt for. For både at sikre deres egne husdyr eller det naturlige rovdyr i den vilde frie natur. Det er virkelig under jeres værdighed, Venstre, at have ladet en mand som Erik Poulsen opstille med denne eneste lille sag og intet andet. Det virkeligt ynkeligt. Og en total hån mod det, der er så vigtigt, at bevare og beskytte til fremtid.