- Ulveflokkens størrelse, parring og hvalpe
Ulve lever i flokke, i Sverige kaldet en familiegruppe. Flokken ledes af en han og en hun – af nogle forskere kaldet alfaparret – der lever i et livslangt parforhold. Flokken udgøres af alfaparret og deres unger fra samme år og året før (1, 2, 3, 4). Flokken kan dog også indeholde hvalpe fra tidligere kuld og i meget specielle tilfælde endda ubeslægtede ulve (1). Sædvanligvis er der ikke mere end seks ulve i en skandinavisk ulveflok (4).
Flokstørrelsen bestemmes af adgangen til føde og afstanden til andre flokke samt af den enkelte floks indbyrdes relationer. Hver flok udvikler sine egne distinkte karakteristika og identitet. Den identitet kan opretholdes i årevis. En flok kan leve i samme revir i flere generationer (7).
Kun alfaparret parrer sig i flokken og kun alfahunnen føder unger (6). Hunnen kommer kun i løbetid én gang om året, fra slutningen af december til begyndelsen af marts med højbrunst, da hun er modtagelig for parring, i månedsskiftet februar-marts. Hunnen er drægtig 63 dage (3).
Hvalpene fødes i begyndelsen af maj i en hule, som graves af hunnen inden fødslen. Hulen er ofte gravet ind i en sandskrænt eller findes mellem klippestykker og i nærheden af vand. Den normale kuldstørrelse i Skandinavien er to-otte hvalpe. Hvalpene dier hunnen i ca. otte uger. Når de er 20-25 døgn gamle begynder de at lege udenfor hulen. Ved fem ugers alderen begynder de at få fast føde i form af opgylpet, halvt fordøjet mad fra andre dyr i flokken, først og fremmest alfahunnen. Når hvalpene er otte-ti uger gamle, forlader flokken hulen og holder derefter indtil næste fødsel til på såkaldte rendezvous-pladser rundt omkring i reviret (4, 5, 6). Mens hvalpene vokser op, bidrager alle flokmedlemmer til at opdrage dem og lege med dem. Når alfaparret og de ældste hvalpe er på jagt, efterlades som regel en ældre hvalp som babysitter hos de yngste (6).
Hvalpene forlader sædvanligvis flokken, når de er mellem et og to år gamle. De bliver kønsmodne ved 20 måneders alderen. De kan løbe meget lange strækninger for at finde en mage og eget revir. Nogle af disse udvandrede ulve kan begynde at markere revir, selvom de ikke har fundet en mage. Den strategi ses oftere hos hunner end hos hanner. Den længste vandring, en mærket ulv har vandret i Skandinavien var fra Hedmarken i Norge til Finland, en strækning på 1100 kilometer. I gennemsnit vandrer de 300 kilometer væk fra føde-reviret (2, 3, 5).
I den svenske ulveforskning og ulveforvaltning taler man om fire kategorier af ulve:
1) Familiegrupper: En flok på mindst tre dyr, der er regelmæssigt revirmarkerende, 2) Alfapar: Et par som er stationære og revirmarkerende, men ikke har unger, 3) Øvrige stationære ulve: Ensomme ulve, som er revirmarkerende og 4) Øvrige ulve: Unge, nyligt udvandrede ulve, som endnu ikke har etableret revir (1).
Ulve kan blive op til 16 år gamle, gennemsnittet er 10-12 år (5). Hvalpedødeligheden er høj. I perioden 1999-2006 lå den på 33 procent i Sverige. Den væsentligste dødårsag i Sverige er illegal jagt. For hvalpe, der udvandrer, at dødeligheden næsten 70 procent (8).
Kilder til 1. Ulveflokkens størrelse, parring og hvalpe
- Rapporten ”Varg i Skandinavien, statusrapport för vinteren 2007/2008,” fra Skandulv (skandinavisk forskergruppe), udgivet af Viltskadecenter, Grimsö Forskningsstation under Sveriges Landbrugsuniversitet, side 16.
- Bogen ”Spår och Spåring av stora rovdjur” (335 sider), af vildtforsker Åke Arronson, udgivet af Viltskadecenter, Grimsö Forskningsstation, side 147.
- Pjecen ”Om du möter en varg.”, Viltskadecenter, Grimsö Forskningsstation, 2007.
- Hæftet ”Björn, järv, kungsörn, lo och varg”, udgivet af Västerbottens Län, afsnittet om ulv er skrevet af ulveforsker Jens Karlsson, Viltskadecenter, Grimsö Forskningsstation, side 42.
- Fakta arket ”Varg”, Järvzoo/kampagnen ”De 5 Stora”: jarvzoo.se
- Bogen ”Ulve” af Daniel Wood, Könemann, 1994.
- Bogen ”Of Wolves and Men” af Barry Holstein Lopez (en klassiker i ulveforskning), Charles Scribners & Sons Forlag, New York, 1978, side 26.
- Bogen ”Vargen” af journalisten Henrik Ekman, Norsteds Forlag, 2010, side 32.
Teksten er udarbejdet i 2013 af miljøjournalist og forfatter Jonna Odgaard
som en del af researchen til romaner, der foregår i Sverige.
Derfor er teksterne hovedsageligt baseret på svenske kilder.
Copyright Jonna Odgaard, maj 2018