Politianmeldelsen mod Storålam blev indgivet af Esther Holzendorf, ved personligt fremmøde på politistationen i oktober måned 2019
Vi, Foreningen Ulvetid indgiver herme politianmeldelse mod:
Storålam
Else C Ladefoged & Jørgen Blazejewicz
Strovstrupvej 2
7500 Holstebro
For at have overtrådt følgende love og bekendtgørelser
Dyreværnsloven §1 Dyr er levende væsener og skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe.
I det Storålam sidst i marts placerede 75 ilæmmede får på et areal – der ikke var – og fortsat ikke er sikret tilstrækkelig til at sikre dyrene på arealet mod rovdyrangreb. Fårene blev sat ud på folden trods Storålam var vidende om der opholdt sig 2 ulve i umiddelbar nærhed af arealet *1. Indhegningen var i en meget dårlig stand med flere fejl*2, hertil kommer der imod en å, som delvis danner grænse for arealet slet ikke var noget hegn *3. Folden stod altså helt åben for rovdyr.
Resultatet var at 26 får blev dræbt d.3 april 2019, af en eller flere ulve *4.
Efterfølgende placerede Storålam et ukendt antal Ponyer på arealet. D.28. september rapporteredes om angreb af ”formodet ulv” på 3 ponyer, hertil kom 2 forsvundne ponyer. Det viste sig det aktuelt ”kun” var 1 pony der var angrebet natten mellem torsdag og fredag, de to øvrige var døde i forvejen, den ene havde været død i mindst en uge ifølge den tilkaldte vildtkonsulent*5. Foreningen Ulvetid via har via en samarbejdspartner nu lokaliseret de to forsvundne ponyer. Begge ponyer ligger døde på det indhegnede areal og har været døde i lang tid. Hegnets udformning og tilstand er uændret i forhold til angrebet d.3. april.*6
Der går fortsat 3 ponyer på arealet. Disse vurderes at være i fare for et nyt angreb, dels på grund af det stadig ”manglende” stykke hegn mod åen og dels da risikoen for angreb er øget voldsomt når der tidligere har været ”vellykket” angreb, hvis det er ulve der har stået bag angrebet
Bekendtgørelse af lov om hold af heste § 23 Enhver, der holder hest, skal sørge for, at hesten tilses mindst én gang om dagen.
Der har ligget døde ponyer i mindst 1 uge for den enes vedkommende og 2 andre som han har rapporteret som bortløbet har ligget døde på folden endnu længere tid.
Bekendtgørelse om opbevaring m.m. af døde produktionsdyr § 3 Døde produktionsdyr skal opbevares på en opbevaringsfacilitet indtil afhentning, jf. dog stk. 3 og § 4.
Stk. 2. Indtil afhentning skal døde produktionsdyr opbevares på en måde, der sikrer dem mod ådselædende dyr og under sådanne forhold at opbevaringen ikke udgør risiko for spredning af smitstoffer.
De døde ponyer har aldrig været tildækket.
Bekendtgørelse om opbevaring m.m. af døde produktionsdyr §9 Døde produktionsdyr, der opbevares på en opbevaringsplads eller afhentningsplads, skal tilmeldes afhentning hurtigst muligt og senest 24 timer efter konstatering af dødsfald, jf. dog stk. 2-5
Det må formodes Ponyerne aldrig er blevet tilmeldt afhentning, da de har ligge i en længere periode på området.
På Foreningen Ulvetis vegne
Esther Holzendorff
Formand
Holstebro
81273419
Uddybende forklaring på Ulvetids anmeldelse om overtrædelse af Dyreværnslovens §1 og Bekendtgørelse af lov om hold af heste § 23:
Den direkte årsag til politianmeldelsen er, at 5 ponyer i Jørgen Blazejewiczs besiddelse er døde inden for kort tid. Den pony, som vi nu ved er dræbt af en ulv, var nummer 5 pony i rækken af døde ponyer der gik på den samme mark. De 5 ponyer er døde over en periode.
Følgende tekst stammer fra Jyllands Posten som angiver deres kilde til at være Ritzau
” Der er tilsyneladende tale om et angreb over længere tid på en mindre flok af ponyer.
I alt har tre ponyer mistet livet, og yderligere to ponyer er væk.
Jens Henrik Jakobsen (Naturstyrelsens vildtkonsulent*) har fulgt området i et stykke tid.
– Der ligger et skellet derude, som har ligget der i et stykke tid. Men der er det svært at afgøre noget, for der er næsten ingenting tilbage, siger han.
– Så er der et par stykker, der er væk. Og en er blevet aflivet, fordi den havde nogle skader, der var et stykke tid gamle. Hvor gamle ved jeg ikke.
– Og så er der én, der er blevet dræbt i nat, siger han lørdag.”
Når man sætter små ponyer ud på en mark, som er uden hegn på en længere strækning, i et ulveområde, og det ved det daglige tilsyn med ponyerne konstateres at en pony mangler, tilsidesætter ejeren sine lovmæssige forpligtelser til at undersøge hvad der er årsagen til ponyens forsvinden.
Når nummer to pony forsvinder, og det stadig ikke afstedkommer en grundig undersøgelse af hvad der er sket med ponyerne, tilsidesætter ejeren endnu en gang sine forpligtelser som dyreejer
En tredje pony har ifølge vildtkonsulenten har ligget død på marken ”i et stykke tid”. Det er tredje gang ejeren tilsidesætter sine forpligtelser, til at finde sin manglende pony.
En fjerde pony har ifølge Naturstyrelsens vildtkonsulent gået rundt med gamle skader, der er så grelle at ejeren finder det nødvendigt at skyde den lige inden vildtkonsulenten ankommer for at tage DNA prøver. Hvis en pony har så store gamle skader at den må aflives, skulle den have været aflivet, da skaderne blev konstateret ved det daglige tilsyn.
Den femte pony var angiveligt død kort forinden.
Ovenstående forhold er gentagende grove overtrædelser af ”Bekendtgørelse af lov om hold af heste § 23” idet det er vores påstand at der enten ikke er foretaget et dagligt tilsyn med ponyerne, eller tilsynet er så lemfældigt at ponyerne dør på marken uden det opdages ved tilsynet.
Konsekvensen af de manglende, eller lemfældige tilsyn medfører ejeren ligeledes overtræder ”Dyreværnsloven §1 Dyr er levende væsener og skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe” idet, dette grove svigt i tilsynet med ponyerne medfører, mindst 3 af de nævnte ponyer, ikke er behandlet forsvarligt og har været udsat for smerte, lidelse og angst, grundet ejerens manglende indgriben på grund af manglende , eller utilstrækkelige tilsyn med ponyerne.
Yderligere er Dyreværnsloven §1 overtrådt, når en pony med store gamle skader ikke er tilset, eller aflivet, da skaderne blev konstateret ved det daglige tilsyn.
Dokumentation, bevismateriale og uddybende forklaring:
*1 https://www.ulveatlas.dk/nyheder/nyt-ulvepar-i-ulfborg/
*2 https://www.bt.dk/samfund/formodet-ulveangreb-i-vestjylland-kan-vaere-stoerste-hidtil
*4 https://jv.dk/artikel/dokumenteret-ulve-stod-bag-angreb-p%C3%A5-26-f%C3%A5r
*5 https://jyllands-posten.dk/indland/ECE11700548/det-var-ulven-der-draebte-ponyer-i-vestjylland/
*6 se 3:15 og 16:45 inde i videoen https://www.youtube.com/watch?v=sHX7PfNhFlY
Svar på anmeldelsen fra Midt- og Vestjyllands politi, klik her: Svar på anmeldelse af storålam