Til Vildtforvaltningsrådet
01.04. 2021
Vi har med interesse læst Vildtforvaltningsrådets forslag til ny ulveforvaltningsplan.
Det er generelt set et rigtig godt forslag. Vi oplever især forslagene vedrørende ulve i forhold til mennesker, samt ulve i relation til husdyrholderne, som velfunderede og gennemtænkte.
Vildtforvaltningsrådets adressering af problemet vedrørende den høje kryptiske dødelighed blandt de danske ulve og ørne støtter vi fuldt ud.
Vi håber derfor, at ministeren vil se velvilligt på forslaget og gennemføre i det mindste de dele, som omhandler disse problematikker.
Foreningen Ulvetid har imidlertid nogle få kommentarer til forslaget, som vi håber, at Vildtforvaltningsrådet vil se på og tage stilling til.
Afsnit 4.1:
Igennem hele forslaget omtales den centraleuropæiske lavlandsbestand som ”den centraleuropæiske ulvebestand”. Vi syntes det virker mærkeligt ikke at bruge den korrekte betegnelse
Afsnit 4.2:
”Stærke sociale bånd i ulvefamilien og et hierarki mellem medlemmerne, som opretholdes gennem en aggressiv og passiviserende adfærd overfor hinanden, regulerer stabiliteten og dynamikken i familien. Individer på et højere dominant niveau i familien tager initiativer og har de største privilegier i forhold til f.eks. føde og reproduktion”. Hos vilde ulve ses den form for hierarkisk styring yderst sjældent. Det er helt lavpraktisk mor og far, der som rollemodeller videreformidler regler, retningslinjer og viden i kraft af deres adfærd. (David Mech)
Afsnit 4.2.2:
” I områder uden menneskelig indflydelse vil den naturlige dødelighed blandt ulve (aggression mellem familiemedlemmer, sygdom og sår efter jagtangreb på byttedyr, sult eller underernæring) udgøre op til 50 % af dødsårsagen for den samlede bestand”
Aggression mellem familiemedlemmer ses ekstremt sjældent hos vilde ulve og vil have ringe indflydelse på dødsårsager hos ulve, statistisk set. (David Mech).
Afsnit 4.3:
” En voksen ulv spiser i gennemsnit 3-5 kg kød dagligt”
Den generelle antagelse af, at en ulv skulle sætte omkring 4 kilo kød til livs hver eneste dag synes uforholdsmæssigt høj. Til sammenligning har en voksen schæferhund, som størrelsesmæssigt er på linje med en ulv, behov for mindre end 1 kilo kød om dagen, og fx i ”Wildpark Lüneburger Heide” i Tyskland fodres ulvene gennemsnitligt med ca. 750 gram kød pr. ulv pr. dag. Selv ulvene i Ree Park, som er arktiske ulve med betydeligt højere vægt end europæiske lavlandsulve (en voksen arktisk hanulv vejer ca. 55 kg), får i gennemsnit 1,5 kg. kød om dagen pr. ulv. Selv om der i disse tilfælde er tale om ulve i fangenskab, må man konstatere, at spændet fra omkring 1 kg kød for ulve i fangenskab synes urealistisk langt fra det i rapporten angivne fødebehov på gennemsnitligt ca. 4 kg pr. ulv. (Tanja Askani, Wildpark Lüneburger Heide og Jesper Stagegård, Ree Park).
Afsnit 4.3.3
” De højest rangerende dyr i flokken er de første, der får lov at spise af det nedlagte bytte.”
Denne adfærd ses blandt ulve i fangenskab, hvorimod vilde ulve æder i samlet flok, normalt i fred og fordragelighed. (Dr. Gordon Haber).
Afsnit 5.3:
”I henhold til naturbeskyttelseslovens § 29 a må de omfattede bilag IV-arter ikke forsætlig forstyrres med skadelig virkning for arten eller bestanden.”
Naturbeskyttelseslovens § 29 a henviser til bilag 3 i naturbeskyttelsesloven og ikke til bilag 4 i Habitatdirektivet. Det er væsentligt, fordi ulven ikke er med på naturbeskyttelseslovens bilag 3.
Afsnit 6.1.2:
”Alle 4 dødsfald er fra Spanien i midt-halvfjerdserne.”
Det er ikke korrekt. Der skete 2 dødsfald i 1974 (Rante Episoden); og 2 dødsfald 1957-1959 (Vimianzo episoden). Alle i Spanien. (NINA – 18 af Europas førende ulveforskere).
Afsnit 6.3:
” Med opnåelse af gunstig bevaringsstatus vil det inden for de rammer EU til enhver tid måtte fastsætte, være muligt at udtage individer af bestanden. Herunder eventuelt bestandsbegrænsende tiltag.”
Ulven befinder sig på bilag 4 i Habitatdirektivet og kan derfor ikke lovligt udsættes for bestandsregulerende jagt, hvilket i øvrigt fremgår af punkt 6.3.4. (Artikel 16 i Habitatdirektivet).
Afsnit 6.6.2:
”at der tages initiativ til udarbejdelse af et notat, der beskriver rammerne for det juridiske grundlag, der vil være basis for en egentlig bestandsregulering.”
Det virker besynderligt med denne opfordring set i lyset af, at det ikke er muligt med gældende EU-lovgivning.
BILAG 10:
Det fremgår af indledningen, at ” Procedurer for håndtering af problemulv har vi ikke beskæftiget os med, da denne er besluttet i Miljøministeriet (januar 2019) og fremgår af bilag 10.1”.
Det giver ganske god mening, men der kan jo ikke ses bort fra, at konsekvensen af implementeringen af Miljøministeriets definition af en problemulv indgår direkte i forvaltningsplanen. Vi vil derfor fremhæve et par punkter fra bilag 10, som må anses for at være problematiske.
Punkt 1
”1. Ulve der mangler en instinktiv skyhed over for mennesker.
En ulv der mangler instinktiv skyhed kan f.eks. være:
En ulv der trods relevant og rimelig afværge ses over flere dage under 50 m. fra beboelse, legepladser, institutioner el.lign.”
At en ulv passerer forbi beboelse mm. på en afstand af under 50 meter betyder ikke, at den kan kategoriseres som en problemulv (EU- sag C-88/19, angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 267 TEUF, indgivet af Judecătoria Zărnești (retten i første instans i Zărnești, Rumænien) ved afgørelse af 15. november 2018.).
Punkt 2:
” Ulve der har specialiseret sig i husdyr som byttedyr”
”Hegn, der gentagne gange har været forsøgt ulvesikret i overensstemmelse med Miljøstyrelsens retningslinjer for ulvesikring af hegn, men hvor ulvesikringen fejler af årsager, der ikke med rimelighed kan tilskrives husdyrholderen, f.eks. hvor husdyr afgræsser større naturarealer og hvor vedligeholdelsen stiller særligt store krav, f.eks. fordi hegningen ofte gennembrydes af andet vildt”
I henhold til Habitatdirektivet er der ikke belæg for at regulere en ulv på ovenstående baggrund. (Artikel 16 Habitatdirektivet).
Punkt 3:
”En ulv, der angriber husdyr på en bedrift, hvor der efter vejledning fra Naturstyrelsen anvendes midlertidige afværgeforanstaltninger, f.eks. natfold, og hvor det af tidsmæssige årsager ikke har været muligt at lave permanent ulvesikring af hegn.”
En ulv kan ikke defineres som problemulv med den begrundelse, at husdyrejeren ikke har haft tid til at opsætte hegn om dyrene. (Artikel 16 Habitatdirektivet).
Punkt 4:
”Regulering af problemulve. Der kan gives tilladelse til regulering af problemulven, når reguleringen ikke hindrer ulven i at opnå gunstig bevaringsstatus indenfor sit naturlige udbredelsesområde, hvilket i Danmark vil sige for den nordvesteuropæiske ulvebestand, og når reguleringen sker ud fra et af de hensyn, som følger af habitatdirektivets artikel 16. Denne forvaltningsplan er udarbejdet i overensstemmelse med direktivets bestemmelser”
- Betegnelsen ”nordvesteuropæiske ulvebestand” mangler en klar definition.
- ”gunstig bevaringsstatus indenfor sit naturlige udbredelsesområde, hvilket i Danmark vil sige for den nordvesteuropæiske ulvebestand”
Det er en misfortolkning. Ifølge EU-sag C674/17 (”Tapioladommen”) punkt 58 og 61 skal udbredelsesområde fortolkes som lokalt. Endvidere lyder Notat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg fra Europaudvalget 2017-18 EUU (Alm. delbilag 485) som følger:
”Det fremgår af artikel 16, stk. 1, at en fravigelse ikke må være til hinder for at opretholde den pågældende bestands gunstige bevaringsstatus i dens naturlige udbredelsesområde. Regeringen vurderer, at dette indebærer, at medlemsstaten på nationalt territorium skal levere sit bidrag til at sikre eller genoprette gunstig bevaringsstatus på bio-geografisk niveau, dvs. på områder, som fastlagt af EU, hvor der er relativt ensartede økologiske forhold med fælles egenskaber.”).
Med venlig hilsen
Ole Pedersen
Formand
Foreningen Ulvetid
Maglemosen 1 – 4070 Kr. Hyllinge – Danmark
Tlf.: + 45 60613739
Mail: formand@ulvetid.dk
Hjemmeside: www.ulvetid.dk
Ulv i Danmark – Naturligvis