Åbent brev til Miljøminister Lea Wermelin

Kære Lea Wermelin

Årsagen til denne henvendelse skyldes at du er kaldt i samråd af Pia Kjærsgaard, omkring lettere adgang til at regulere ulve.

Ulven i Danmark har med al ønskelig tydelighed skabt spændinger mellem de mennesker der mener ulven skal ud af Danmark, dels fordi de mener den er farlig for mennesker og dels fordi den angriber husdyr, og på den anden side de mennesker der mener ulven er en naturlig og vigtig del at den danske fauna.

Det har skabt en debat der primært føres via sociale medier og i pressen. En debat der retorisk bliver stadig mere skarp.

På det seneste er der fremkommet flere læserbreve i de lokale aviser omkring ulvezonen, hvor personer opfordrer, direkte eller indirekte, til at begå selvtægt og skyde ulven.

Disse trusler bør tages alvorligt, da 7 ulve er forsvundet på uforklarlig vis siden ulven indvandrede til landet. Det er ikke utænkeligt der er en sammenhæng mellem truslerne og de forsvundne ulve.

Årsagen til debatten er løbet af sporet, og situationen efterhånden er uholdbar, er nok det eneste ulvemodstandere og ulvetilhængere kan blive enige om:

Det er fordi myndighederne ikke gør det nødvendige.

Vi, der gerne vil bevare ulven i Danmark og som meget gerne så en langt mere fredelig sameksistens mellem mennesker og ulve er uforstående over for myndighederne ikke træder i karakter og melder klart ud omkring EU’s retningslinjer i forbindelse med ulveforvaltning. Vi mener der er behov for at understrege ulvens status som et fredet dyr i EU, og dermed i Danmark.

Det bør ligeledes understreges at en ulv ikke har afvigende adfærd fordi den tager husdyr der ikke er forsvarligt indhegnet, og derfor ikke kan reguleres efter gældende EU-regler.

Problemet med angreb på, specielt får er at husdyrholderne tilsyneladende satser på at præsentere det ene blodige billede efter det andet og dermed sætte ulven i miskredit for til sidst at få tilladelse til at skyde ulven.

Der er ingen tvivl om denne situation vil fortsætte til myndighederne en gang for alle understreger at husdyr i ulvezoner SKAL gå bag hegn der er egnede til at beskytte dyrene mod rovdyrangreb, og ulven kun kan reguleres, hvis husdyrene der blev angrebet gik bag ulvesikrede hegn, eller var beskyttet på anden vis.

Det virker som om politikerne ikke har kendskab til ulven rent faktisk ikke er farlighed for mennesker, og de muligheder der for afværgeforanstaltninger i forbindelse med beskyttelse af husdyr. Der er et utal af eksempler på politikere der udtaler sig om ulve og ulveforvaltning på en måde der med al ønskelig tydelighed viser de intet ved om emnet.

Reglerne fra EU er beskrevet i Artikel 12 og Artikel 16 i Habitatdirektivet. Disse to artikler bør ikke kunne misforstås.

I det omfang Danmark vil leve op til de forpligtelser vi har i forhold til EU, må det være klart for enhver at vi ikke kan fjerne ulvene, men må finde en måde at leve sammen med dem, hvilket i øvrigt også fremgår af vores udmærkede eksisterende forvaltningsplan.

Vi så meget gerne NST i en meget mere aktiv rolle i forhold til ulveforvaltningen, ikke mindst når det gælder Artikel 12 stk. 1. litra b. Her forsømmer NST, efter alt at dømme, at søge ekspertråd i forbindelse med ulvens behov, i særdeleshed i yngleperioden og ikke mindst når det gælder om menneskelig aktivitet i forhold til ulvens behov for fred og ro.

Blandt modstandere af ulv i Danmark hersker en stemning af at de forskere Naturstyrelsen arbejder sammen med, Århus Naturhistoriske Museum og DCE er inkompetente, partiske, og manipulerer med fakta.

Det er i sig selv et problem med så lidt respekt omkring fagkundskaben, men det værste er at denne manglende respekt, bakkes op af flere politikere, både lokalt og på Christiansborg.

Århus Naturhistoriske museum, så vel som DCE er videnskabeligt velfunderede institutioner med kompetente forskere. Det er et mega problem når der sås tvivl om disse institutioners redelighed og kompetence. Det er dem staten samarbejder med og får informationer fra.

Du burde tage kontakt til Peter Sunde fra DCE, eller Kent Olsen far Århus Naturhistoriske museum. Her kan du få fakta om ulve, baseret på forskningsmæssig viden.

Det er ikke så længe siden du oprettede en ny ulvezone, og indførte nye muligheder for at få 100 % støtte til ulvesikrede hegn inden for disse zoner.

Vi mener, som tidligere skrevet, at den eneste løsning, for at undgå rovdyrangreb er bedre hegn, som lever op til myndighedernes anbefalinger.

Af forskellige årsager er husdyrholderne meget afvisende overfor disse hegn. De påstår de ikke virker.

Erfaringen fra Sverige og Tyskland siger noget andet.

Her i Danmark er der kun 7 husdyrholdere der benytter ulvesikrede hegn. Herudover har Naturstyrelsen opsat ulvesikrede hegn om en del af statens arealer som naturplejes af får der ejes af private husdyrholdere.

Der har til dato aldrig været angrebet et eneste husdyr i Danmark, som har gået bag et velfungerende ulvesikret hegn.

Selv i de områder hvor der ydes 100 % tilskud til ulvesikring bliver hegnene ikke sat op, ligesom eksisterende hegn ikke bliver opdateret. Den virkelige årsag til modviljen mod disse hegn, skal nok findes i det faktum, at husdyrholderne mener det er for arbejdskrævende og for omkostningskrævende at vedligeholde disse hegn, specielt er det et problem at græs og ukrudt vil vokse op og aflede strømmen fra hegnet idet den nederste tråd ikke må monteres højere end 20 cm. over jorden for at sikre ulven ikke kravler eller graver sig under hegnet.

Man kan altid diskutere om det ville være rimeligt at yde tilskud til at vedligeholde disse hegn. Foreningen Ulvetid mener det er absolut nødvendigt med tilskud til vedligeholdelse af hegn, hvis ulveproblematikken skal løses.

Før ulven kom til Danmark blev husdyr angrebet af andre rovdyr, som hunde og ræve. Det var tilsyneladende et forhold husdyrholderne accepterede uden at beklage sig, da vi stort set aldrig hørte om disse angreb.

Det skal retfærdigvis siges at efter ulven og guldsjakalen kom til landet er angrebene blevet væsentlig flere i antal.

Hvis man rent hypotetisk forestillede sig at alle ulvene var væk fra landet ville ca. 50% af de angreb NST registrerer i dag fortsat forekomme. Hunde og guldsjakaler står tilsammen for lige omkring halvdelen af angrebene.

Vores pointe er, at hvis man kunne fjerne ulvene ville der stadig være mange angreb på husdyr. Med ordentlige ulvesikrede hegn der bliver vedligeholdt ville tabet af husdyr, ifølge erfaringer fra Sverige og Tyskland blive minimeret.

Det underbygges af det faktum at der aldrig har været angreb på husdyr i Danmark, som gik bag et funktionsdygtigt ulvesikret hegn.

Vi håber du kan bruge ovenstående oplysninger i den forestående debat om ulvene i Danmark.

Med venlig hilsen

Foreningen Ulvetid

Ole Pedersen Næstformand

Du kan læse Miljøminister Lea Wermelins svar her:Brev fra miljøminister Lea Wermelin vedr. henvendelse om ulve