AFGØRELSE FRA PRESSENÆVNET
Vi har i dag (d.17.09.2021) modtaget Pressenævnets afgørelse over Ulvetids og Ole Pedersens klage over Holstebro Dagblad valgte at bringe et debatindlæg af 28. maj 2021 skrevet af Erik Rytter med titlen ”Det er usselt at være stikker”. Vi mente Erik Rytters ordvalg var så groft, at det stred mod god presseetik at bringe det i Dagbladet.
Sætningen vi reagerede på lød ” Læserbrev: Jeg læser i Holstebro Onsdag, at foreningen “Ulvetid” ved Ole Pedersen nu går i Gestapos, KGBs og Stasis fodspor og udlover stor betaling til folk, som angiver deres medmennesker.”
Anledningen til læserbrevet var Ulvetids udlovede dusør, for oplysninger der fører til domfældelse af en eller flere personer der har dræbt en ulv. Denne praksis, med udlovning af en dusør har i øvrigt været brugt af både DOF og Dansk Minkavlerforening. Vi fandt Erik Rytters sammenligning af Ulvetid og Ole Pedersen med Nazisterne, Stasi og KGB var langt over stregen.
Pressenævnets 6 sider lange kendelse konkluderer at ”nævnet udtaler IKKE kritik af Dagbladet Holstebro for at have bragt læserbrevet.” er afsagt den 16. september 2021.
Ulvetid og Ole Pedersen, må derfor erkende at der efter de etiske regler Pressenævnet opererer med, kan Holstebro Dagblad ikke klandres for at have bragt læserbrevet. Det er vi skuffede over, men vi accepterer naturligvis nævnets afgørelse.