Revideret  13. 05. 2024

  1. Foreningens navn er Foreningen Ulvetid, herefter kaldet Ulvetid.
  2. Foreningens hjemsted er til enhver tid der, hvor formanden har bopæl.
  3. Foreningens formål er at sikre, at ulvens genindvandring i Danmark udmøntes i en bæredygtig forvaltningsplan, der sikrer og beskytter ulven som en naturlig del af den danske fauna. Formålet er desuden at skabe bred forståelse for ulvens liv og adfærd og på et faktuelt grundlag at styrke sameksistens mellem ulven og samfundet.
  4. Ulvetid er en ikke-kommerciel folkeoplysende forening. Foreningen er uafhængig af partipolitiske interesser samt øvrige organisationer og foreninger.
  5. Ulvetids arbejdsområder er oplysende aktiviteter som foredrag og evt. kurser med det formål at give befolkningen indsigt i ulvens natur, levevis og rolle som et naturligt rovdyr i den danske natur.

Ulvetid er åben for samarbejde med alle såvel enkeltpersoner som andre organisationer og foreninger, nationalt som internationalt. Ulvetids arbejde bygger altid på et faktuelt grundlag.

Ulvetid indsamler data om ulven og dens liv i både Danmark og udland. Vores viden og indsamlede data kan bruges af myndigheder, presse og foreninger beslægtet med Ulvetid.

Foreningens formand, andet udpeget bestyrelsesmedlem eller personer godkendt af bestyrelsen er bemyndiget til at udtale sig til pressen inden for rammerne af vedtægternes bestemmelser.

Ulvetid har en hjemmeside, der bestyres af en eller flere personer godkendt af bestyrelsen. Ved uenighed om opslag på hjemmesiden træffes afgørelse herom af et simpelt flertal i bestyrelsen.

Bestyrelsen består af 5 – 7 medlemmer, som vælges for to år ad gangen ved den ordinære generalforsamling. To/tre medlemmer er på valg det ene år og tre/fire medlemmer er på valg det andet år. Der vælges 1 suppleant, som vælges for 1 år ad gangen.

Ved eventuel stemmelighed i bestyrelsen, tæller formandens stemme for 2.

Hvert medlem kan stemme på flere kandidater, dog maksimalt et antal kandidater, svarende til antallet af bestyrelsesposter, der er på valg.

Hvert medlem kan stemme på 1 suppleant.

  • Bestyrelsen konstituerer sig selv umiddelbart efter generalforsamlingen. Der vælges en formand, en næstformand, en sekretær og en kasserer.
  • Generalforsamlingen vælger en bilagskontrollant, som vil gennemgå al bogføringsmaterialet hos kassereren. Kontrollanten kan vælges udenfor bestyrelsen.
  • Bestyrelsen kan efter behov inddrage særlige ressourcepersoner til støtte for bestyrelsesarbejdet.
  • Bestyrelsen kan efter behov til enhver tid nedsætte en arbejdsgruppe, der varetager foreningens formål.
  • Bestyrelsen aftaler selv, hvor ofte der afholdes bestyrelsesmøde. Bestyrelsesmøder kan efter behov afholdes online, via Skype eller lignende.
  • Ordinær generalforsamling afholdes en gang om året på et tidspunkt imellem 1. april og 1. juni.

Indkaldelse til ordinær generalforsamling sker via e-mail og fremsendes til alle medlemmer senest to måneder før mødets afholdelse.

Hvert fremmødt medlem kan medtage én fuldmagt fra stemmeberettigede medlemmer, som ikke er i stand til at møde op på generalforsamlingen.

Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde senest en måned før generalforsamlingens afholdelse.

Medlemmer med mindre end tre måneders anciennitet har adgang til generalforsamlingen, men har ikke stemmeret.

Dagsorden ved den ordinære generalforsamling skal som minimum indeholde følgende punkter:

  1. Valg af ordstyrer
  2. Valg af referent
  3. Godkendelse af seneste referat
  4. Formandens beretning
  5. Spørgsmål til formandens beretning
  6. Gennemgang af regnskab
  7. Valg af bestyrelsesmedlemmer
  8. Valg af suppleant
  9. Valg af bilagskontrollant
  10. Fastsættelse af kontingent
  11. Indkomne forslag
  12. Eventuelt

Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når mindst 1/3 af bestyrelsen ønsker det, og skal indkaldes med minimum 14 dages varsel.

Enhver, der er fyldt 16 år og anerkender foreningens vedtægter og formål, kan opnå medlemskab af foreningen. Medlemskabet er gældende fra første indbetaling af kontingent.

Ved udmeldelse eller eksklusion af foreningen godtgøres der ikke for resterende kontingent.

Et flertal i bestyrelsen kan ekskludere et medlem med øjeblikkelig virkning, hvis bestyrelsen vurderer at medlemmet er til skade for foreningen eller skønnes at modarbejde foreningens interesser.

Ved tiltrædelse i bestyrelsen, som bestyrelsesmedlem eller som suppleant skal betingelserne i denne paragraf accepteres:

Alt materiale bestyrelsesmedlemmer og suppleanter lægger på Ulvetids hjemmeside og i FB-grupper, må kun fjernes når man forlader Ulvetids bestyrelse efter aftale med kassereren eller næstformanden og formanden. Det gælder, uanset årsagen til man forlader bestyrelsen.

Brugsretten til alt udstillings- foredrags- og reklamemateriale forbliver hos Ulvetid, uanset ophavsret, også efter man har forladt foreningen, uanset årsag.

Et bestyrelsesmedlem der forlader bestyrelsen er forpligtet til at overdrage alt materiale, som tilhører Ulvetid, herunder administrationsrettigheder til Ulvetids Facebook-grupper, til formanden eller næstformanden, eller et andet bestyrelsesmedlem, efter aftale med formanden eller næstformanden.

Ulvetids hjemmeside tilhører Ulvetid. Formanden er ansvarlig for at hjemmesiden til enhver tid er i overensstemmelse med Ulvetids vedtægter. En afgående formand er forpligtiget til at overdrage koder og rettigheder til hjemmesiden og FB-grupper, til sin efterfølger, eller andet bestyrelsesmedlem efter aftale med den efterfølgende formand.

Grundet lovmæssige regler, i forhold til hvidvaskning, skal et medlem der tiltræder som bestyrelsesmedlem indvillige i at nedenstående personlige oplysninger videregives til Ulvetids, til enhver tid, aktuelle bankforbindelse:

  • Navn
  • Adresse
  • Fødselsdato
  • Fødselssted
  • Statsborgerskab
  • Skattemæssigt tilhørsforhold (Om man skattemæssigt er hjemmehørende i andre lande)
  • Politisk eksponering – gælder også nærmeste familie. (se Bilag 1)

Bankforbindelsen skal endvidere have kopi af Sundhedskort og Pas eller kørekort.

  1. Det årlige kontingent for medlemskab vedtages i henhold til dagsordenen af generalforsamlingen for et år ad gangen.
  2. Foreningens midler skal bruges til understøttelse af Ulvetids aktiviteter inden for rammerne af §5, herunder til drift af hjemmeside, udarbejdelse af oplysningsmaterialer og dækning af udgifter i forbindelse med afholdelse af arrangementer m.v. Der kan efter aftale med bestyrelsen udbetales kørselsgodtgørelse i forbindelse med nødvendig kørsel, f.eks. ved møde med eksterne parter, deltagelse i møder uden for foreningens almindelige virke som bestyrelsesmøder m.v. Takst for kørselsgodtgørelse svarer til den af staten vedtagne og gældende takst.
  3. Ved foreningens opløsning skal eventuelle likvide midler først og fremmest overdrages til andre organisationer, der arbejder til fremme af ulvens beskyttelse i Danmark eller til organisationer, der arbejder for styrkelse af biodiversitet i Danmark.
  4. Vedtægterne kan kun ændres på ordinær eller ekstraordinær generalforsamling efter bestemmelsen i §7 om skriftligt forslag til generalforsamlingen. En vedtægtsændring kan kun vedtages ved mindst 2/3 flertal af de stemmeberettigede deltagere ved generalforsamlingen.

Foreningen Ulvetid – © 2024

BILAG 1.

Politisk eksponerede personer

Stabschef, regeringschef, minister og viceminister eller assisterende minister (i Danmark er det ministre samt departementschefer)

Parlamentsmedlemmer eller medlemmer af tilsvarende lovgivende organer (i Danmark medlemmer af Folketinget og danske medlemmer af Europa-Parlamentet)

Medlemmer af politiske partiers styrende organer (i Danmark hovedbestyrelser eller tilsvarende højtstående organer i henhold til partiets vedtægter, som er repræsenteret i Folketinget)

Højesteretsdommer, medlemmer af forfatningsdomstole og andre højtstående retsinstanser, hvis afgørelser kun er genstand for yderligere prøvelse under ekstraordinære omstændigheder (i Danmark højesteretsdommere og danske dommere ved internationale domstole)

Medlem af revisionsretter og øverste ledelsesorganer for centralbanker (i Danmark direktionen og bestyrelsen for Danmarks Nationalbank, danske statsrevisorer og det danske medlem af Den Europæiske Revisionsret)

Ambassadør, chargé d’affaires og højtstående officer i de væbnede styrker (i Danmark forsvarschef og værnschef)

Medlem af statsejede virksomheders administrative, ledende eller kontrollerende organer (i Danmark bestyrelsen og den administrerende direktør i selskaber, hvor staten ejer 50 pct. eller mere eller på anden måde har kontrol over selskabet)

Direktør, vicedirektør og medlemmer af bestyrelsen eller person med tilsvarende hverv i en international organisation